EN FANTASTISK MULIGHED! VI SØGER EN PÆDAGOG TIL DEN PÆDAGOGISK LEDEDE LEGEPLADS I TILST - UngiAarhus

deltid
EN FANTASTISK MULIGHED! VI SØGER EN PÆDAGOG TIL DEN PÆDAGOGISK LEDEDE LEGEPLADS I TILST - UngiAarhus
  • Aarhus Kommune
  • Havkærvej 20, 8381 Tilst

5 gode grunde til, at du bliver vores nye kollega 

Er du vores nye kollega og har lyst til at arbejde i en fantastisk fritidspædagogisk stilling med fokus på børnefællesskaber og at eksperimentere med læringsmiljøer, så skal du søge denne 30 timers stilling ved UngiAarhus, som pædagog på Legepladsen i Tilst.

Vores legeplads pædagog skal på barsel og vi søger derfor en legepladspædagog til et barselsvikariat med opstart 1. februar 2026 og forventet afslutning d. 28.2.27.

Vi tilbyder

  • en fritidspædagogik, hvor der er fokus på at være ”Fælles om fritiden”
    Du er optaget af, hvordan du sammen med børnene kan fastholde og udvikle nye meningsfulde og udviklende fællesskaber, hvor børnene føler sig trygge og bliver set og hørt, som dem de er. Det kan f.eks. være værkstedet, hvor der brændes perler, børnenes køkkenhaver, bygge fuglehuse for at understøtte biodiversiteten, vores super velfungerende kaninhold med ca. 2o børn eller noget helt andet. Vi er optaget af at skabe nye fællesskabende aktiviteter og læringsrum med udgangspunkt i børnenes og de unges ønsker. 
     
  • at blive del af noget velfungerende og større
    Du får nære kollegaer i fritidsklub, Ungemiljø og på Legepladsen, hvor der dagligt samarbejdes på tværs med aktører fra dagtilbud, skole og boligsocialindsats. Du bliver også en del af UngiAarhus faglige netværk med mulighed for at deltage i temadage og arbejdsnetværk. Du vil indgå i et tæt samarbejde med den Netværksskabende medarbejder, der også er tilknyttet Legepladsen og som arbejder med at understøtte børne- og ungefællesskaber. 
     
  • at være en signifikant voksen i børnenes fritidsliv
    Legepladsen er et åbent tilbud til børn fra 4. klasse og til og med det´ 17 år. Du bliver supervigtig for det enkelte barns muligheder for at trives i en tryg base og være en del af Legepladsens børnefællesskab. Børnene kommer og går alt efter, hvad de er optaget af og hvad vi udbyder af spændende aktiviteter på dagen. Du skal lytte til børnene og skabe aktiviteter, der matcher deres behov og interesser. Du får mulighed for at eksperimentere, prøve nye ideer af og forme legepladsens indhold sammen med børn, kollegaer og lokale aktører 
     
  • at understøtte din faglige udvikling 
    Vi er en ambitiøs arbejdsplads med fokus på den´ kompetenceudvikling, der er nødvendig i dit arbejde i forhold til børnegruppens behov. Vi bruger check in samtaler med sparring for at understøtte, at du lykkedes i kerneopgaven og kursusudvalget i UngiAarhus udbyder løbende et bredt udbud af tematikker.
     
  • en tværfaglig praksis 
    Legepladsen har et tæt samarbejde med skole og dagtilbuddets lærere og pædagoger, som jævnligt har børn med på Legepladsen. Vi er også optaget af, hvordan Legepladsen kan blive lokalområdets oase og hvordan lokalområdet kan bruge matriklen både i og udenfor lukketid og at arbejde sammen med frivillige. Til dette samarbejder du med vores ansatte netværksskabende medarbejder. Den pædagogisk ledede legeplads deler matrikel med Tilst Ungemiljø med respekt for forskelligheden i kerneopgaven og med god plads til begge målgrupper. Den samlede personalegruppen er fagligt optaget af at eksperimentere med og at skabe rum for ungedeltagelse og forløb, hvor børnene kan blive klogere på sig selv eller lære nyt.    

Hvem er du?

Du er pædagog eller har en anden relevant pædagogisk uddannelse med erfaring i eller interesse for fritidspædagogik og især målgruppen 4. til 6. klasse. Vi har dyr på Legepladsen, så noget af opgaven består af praktiske opgaver i forhold til stedets dyrehold. Især vores kaniner er et vigtigt pædagogisk middel i forhold til at give børnene øvebaner for ansvar, samarbejde og arbejde med sensitive kompetencer.

Du har en smittende energi og møder barnet i øjenhøjde – både en-til-en og i større grupper - du trives med omskiftelige dage – du går i gang med de opgaver, som kalder - du har lyst til at kvalificere din praksis gennem systematik og brugen af data til at understøtte barnets progression - du tager selv ansvar for det fælles arbejdsmiljø ved at bidrage til dette.

Hvem er vi? 

Tilst Legeplads er en del af det fritidspædagogiske tilbud i Tilst og hører til under UngiAarhus, som består af Fritidsklubber, Ungemiljøer, Legepladser og en bydækkende Ungdomsskole. Legepladsen har ca. 25 faste brugere i alderen 9-17 år med en bred mangfoldighed i forhold til interesser og en stor gruppe piger som er tilknyttet vores kaninhold. Legepladsen er beliggende på en stor og skøn matrikel med mange aktivitetsmuligheder som f.eks. kaninhold, multibane til fodbold og basket. Udendørspizza ovn og bålplads og børnenes køkkenhaver, kreativt udeværksted hvor der ”brændes” perler mm. Vi har fremadrettet fokus på medborgerskab og at inddrage frivillige og hvordan vi i samspil med lokalområdet kan udvikle nye fællesskaber på tværs af børn og voksne.

Du vil komme til at arbejde sammen en anden legepladspædagog og 6 andre pædagoger i fritidsklubben, en Get2sportmedarbejder, en netværksskabende medarbejder og 2 kollegaer i Tilst Ungemiljø, som er beliggende på samme matrikel som Legepladsen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med FOA. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er på 30 timer pr. uge og med en aftenvagt i Ungemiljøet

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: den 14.12.25

Samtaler forventes gennemført fredag d. 18.12.25 fra kl. 9.00

Forventet start 1.2.2026

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skoler og andre aktører om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind