Tjæreborg Industri søger lige nu en engageret og dygtig eltekniker, der har lyst til at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling og med fokus på den grønne omstilling. Er du klar til at tage næste skridt i din karriere, få stor indflydelse på din hverdag og være en del af et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Som eltekniker hos Tjæreborg Industri vil du blive en del af vores team med el-projekter. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte styring og regulering af energianlæg, PLC-programmering samt kvalitetssikring og dokumentation. Du vil få ansvaret for kommunikationen med kunder og leverandører, og du vil spille en vigtig rolle i idriftsættelse hos kunden, herunder test og afprøvning. Dette giver dig mulighed for at være med til at forme vores projekter fra start til slut og sikre, at de er af højeste kvalitet.
Din profil
Vi søger en erfaren og eltekniker, der trives med udfordringer og har økonomisk indsigt samt analytisk sans. Dine gode formuleringsevner på dansk, er afgørende for at kunne navigere i kontakten med vores mange samarbejdspartnere. Erfaring med PLC-programmering er et krav og kendskab til netværks- og SCADA-programmering vil være en fordel.
Derfor skal du vælge Tjæreborg Industri
- Varieret arbejdsliv: Med opgaver både på vores kontor og hos kunder i hele Danmark, tilbyder vi et afvekslende arbejde, hvor ingen dage er ens.
- Stærkt kollegialt sammenhold: Du bliver en del af en virksomhed med solid økonomi, et fantastisk kollegaskab, samt aktiv personaleforening med sociale arrangementer.
- Indflydelse og fleksibilitet: Du arbejder selvstændigt og får stor indflydelse på din hverdag, samtidig med at du er en del af en elafdeling i vækst og et dynamisk projektteam.
Ansøgning og kontakt:
Rekrutteringsprocessen håndteres af Jobdanmark og rekrutteringsspecialist Mette Breum Krogh, som kan kontaktes på 7912 4565. Upload dit CV og ansøgning via ”Ansøg nu” hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Ansættelsestype og arbejdssted
Der er tale om en fuldtidsstilling, og din primære arbejdsplads vil være i Tjæreborg, men med projekter over hele Danmark.
Vi ser frem til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen til Tjæreborg Industri, hvor du vil få en unik mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i samarbejde med nogle af branchens bedste.