Projektleder til lavbunds-, vådområde- og vandløbsprojekter i Horsens Kommune
Vil du gøre en forskel for klima, natur og vandmiljø – og samtidig arbejde tæt med mennesker og projekter, der rykker? Får du energi af at føre idéer ud i livet og skabe løsninger sammen med lodsejere, kolleger og samarbejdspartnere? Så er det dig, vi leder efter!
Horsens Kommune søger en engageret projektleder til lavbunds-, vådområde- og vandløbsprojekter. Du bliver en vigtig brik i arbejdet med grøn omstilling, hvor natur og dialog går hånd i hånd. I oplandet til Horsens Fjord skal over 2000 ha omlægges, primært ved ådalene, hvor vandløb skal frilægges eller genslynges og dræn afbrydes.
Om jobbet
Som projektleder bliver du en nøglespiller i arbejdet med at realisere Aftalen om et Grønt Danmark og statens vandområdeplaner. Du kommer til at:
- - Planlægge og gennemføre lavbunds- og vådområdeprojekter samt restaurering af vandløb.
- - Stå for hele projektcyklussen: forundersøgelser, realisering, udbud, kontakt med lodsejere, entreprenører og myndigheder, projektstyring og afrapportering.
- - Arbejde tæt sammen med rådgivere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af anlægsteamet i vandløb – en dedikeret og fagligt stærk gruppe med fokus på sparring, fælles løsninger og højt humør.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant naturfaglig eller teknisk uddannelse – fx biolog, ingeniør, agronom, landinspektør, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller lignende.
- Har erfaring med – eller stor lyst til – at arbejde med vandmiljøprojekter.
- Trives med at styre egne projekter og finde løsninger i samarbejde med andre.
- Er god til at kommunikere klart og imødekommende – både skriftligt og mundtligt på dansk.
- Kan se en sag fra flere vinkler og tænke helhedsorienteret.
- Har kendskab til offentlig forvaltning og gerne forvaltningsloven.
- Har flair for IT og gerne erfaring med GIS.
- Har kørekort
Vi tilbyder dig:
- En alsidig og meningsfuld hverdag med både faglige og menneskelige udfordringer.
- En arbejdsplads med fleksibilitet, flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
- Et stærkt fagligt miljø med plads til udvikling, kurser og sidemandsoplæring.
- Et uformelt og engageret team, hvor vi både hjælper hinanden og har det sjovt sammen.
- En rolle i Natur- og Miljøafdelingen, hvor 45 medarbejdere arbejder med alt fra biodiversitet til spildevandstilladelser.
Praktisk information:
Arbejdssted: Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Stillingsomfang: Fastansættelse, 37 timer/uge
Ansættelse og løn: Efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer
Ansøgningsfrist og samtaler:
Ansøgningsfrist: 10. august 2025
Samtaler: 19. og 20. august 2025
Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller efter aftale
Spørgsmål?
Kontakt gerne:
Peter Eskildsen (ferie uge 28 – 30), projektleder – tlf. 76292755 / mail: PDSE@horsens.dk
Nick Sørensen, afdelingsleder (ferie uge 27 – 29) – tlf. 76297450 / mail: NRSO@horsens.dk
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Klar til at tage støvlerne på og sætte gang i grønne projekter? Så glæder vi os til at høre fra dig!