Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Børnehuset Himmel og Hav er i en etableringsproces, hvor der skal udvides med en ny børnehavestue. I den forbindelse søger vi pædagoger, som sammen med de nuværende pædagoger og ledelsen vil være med til at etablere børnehuset, som vi satser på, bliver Danmarks bedste daginstitution.
Din hverdag i Himmel og Hav
Den første måned er du sammen med dine kollegaer om at etablere egen stue, afholde pædagogiske møder, drøfte og udvikle pædagogik og struktur, så vi sammen bliver klar til at modtage børn. Har du lyst til at tage på denne rejse med at udvikle det bedste dagtilbud? Så søg et job i Børnehuset Himmel og Hav.
Som en del af vores team kan du få en rolle som:
Hvis en af ovenstående roller tiltaler dig, så giv os gerne besked.
Som ny pædagog i Himmel og Hav skal du være med til at etablere og udvikle gode og inspirerende læringsmiljøer til børnene. Du bliver en central figur i arbejdet med at skabe tydelige rammer og struktur for det pædagogiske arbejde, så børnene oplever tryghed og forudsigelighed i deres hverdag.
Hvem er vi?
Vi er en personalegruppe, som er optagede af det relationelle og vi udmærker os særligt ved måden, vi arbejder med at understøtte børnenes socio-emotionelle udvikling. Det er vigtigt for os, at vores børnehus kan tilbyde børn og familier en hverdag med høj pædagogisk kvalitet i relationer, samspil, leg og aktiviteter.
Vores fælles udgangspunkt i pædagogisk praksis og samspil med børnene er:
”alle børn gør det bedste de kan og det er de voksnes ansvar at få det bedste frem i alle ved at være nysgerrige på børnenes oplevelser og møde dem med anerkendelse, indlevelse og forståelse”
I Himmel og Hav bliver du en del af et fagligt fællesskab, bestående af både nye og erfarne kollegaer, som er optaget af at skabe pædagogiske rammer hvor der både er plads til at bevare det, der virker, og til at være kreativ og udvikle ny praksis.
Du vil oplevelse en ledelse, som er uformel, men som går til opgaven med stort engagement og tydelige visioner for den pædagogiske praksis. Der arbejdes målrettet mod at sikre en høj grad af kvalitet i kerneopgaven samtidig med at der er fokus på de tre elementer i social kapital – retfærdighed, samarbejde og tillid.
Hvem er du?
Det forventes, at du som pædagog i Himmel og Hav bidrager til en kultur med en høj grad af psykologisk tryghed ved, at du møder dine kolleger med positiv og konstruktiv undren, så kommunikation, samarbejde og refleksion fremmer de bedste løsninger.
Du skal søge jobbet, hvis du:
I Høje Taastrup kommune anvender vi i høj grad observationer fra praksis til at vurdere institutionens sproglæringsmiljø og det forventes derfor, at du har lyst til både at observere i eget hus, men også at du går foran og stiller din egen praksis til rådighed for observation og bruger dette som afsæt for fælles refleksion.
Fakta om Himmel og Hav:
Personalegoder i Høje Taastrup kommune:
Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller har lyst til at komme forbi, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Baadsgaard på 24451078 eller på: trineba@htk.dk.
Praktiske oplysninger
Jobbet er i udgangspunktet 37 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025
Vi afholder løbende samtaler.
Hvis du har en kollega, bekendt eller ven som du gerne vil arbejde sammen med så søg gerne sammen. Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, fortæl os om din motivation for at arbejde med børn i dagtilbud og vedlæg et CV med det relevante for jobbet.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Du kan læse mere om Børnehuset Himmel og Hav og generelt om det pædagogiske område og dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊