Elsker du at lege - at gribe børnenes spor og begejstres med byens mindste i et stærkt fællesskab?

deltid
Elsker du at lege - at gribe børnenes spor og begejstres med byens mindste i et stærkt fællesskab?
  • Aarhus Kommune
  • 8381 Tilst

Om jobbet:
Så mangler vi dig i Venøvej 7’s team, hvor vi har en tidsbegrænset pædagogmedhjælperstilling ledig hurtigst muligt og frem til 31. august 2026.

På Venøvej 7 arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, hvor børnene (og voksne) bliver hørt, set og forstået. Trivsel for alle, er vores absolutte fokus. Vi ser muligheder fremfor begrænsninger, og giver dig plads til at gøre dét, du er god til og brænder for. 

Din profil:
Noget af det, du brænder for, er arbejdet med 0 – 6-årige børn. Du har hjertevarme og initiativ, kan lege og være voksen på samme tid, ligesom du er tydelig, nærværende og omsorgsfuld i relationerne.  Du kan arbejde selvstændigt og være opsøgende i samarbejdet med forældrene.

Som resten af huset, begejstres og glædes du sammen med børnene over det, de er optagede af. Og griber mulighederne i det, der interesserer her-og-nu i en struktureret hverdag.
Vores daginstitution består af både vuggestue og børnehave. Vi ligger i et parcelhuskvarter omgivet af smuk natur. Her ser vi dyreliv, sø, vandløb, skov, lysninger og områdets små lejrpladser i et børneperspektiv, og udnytter områdets mange muligheder for fordybelse.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling hurtigst muligt og indtil 31.08.2026.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 Ansøgningsfrist:  08.10.2025 og samtalerne ligger onsdag den 15. oktober.

Om os

Vores daginstitution består af både vuggestue og børnehave. Vi ligger i et parcelhuskvarter omgivet af smuk natur. Her ser vi dyreliv, sø, vandløb, skov, lysninger og områdets små lejrpladser i et børneperspektiv, og udnytter områdets mange muligheder for fordybelse.
Har du lyst til at blive en del af Venøvej 7, så skynd dig at skrive en ansøgning eller kontakt Venøvej 7’s pædagogiske leder Christina Hansen på 41 87 30 66.

Læs mere om os og Venøvej 7 her
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

 

Log ind