Elinstallatør til Service og renoveringsopgaver

fuldtid
Elinstallatør til Service og renoveringsopgaver
  • TL BYG A/S

TL BYG A/S er en moderne byggevirksomhed, som dækker stort set alt inden for byggeri. TL BYG bygger på Tillid, Respekt og kommunikation, og ikke mindst at opgaverne bliver udført til aftalt kvalitet, tid og pris.

Siden TL BYG A/S blev etableret i 1974, har virksomheden bygget både stort og småt for en lang række bygherrer, hvoraf mange har vist den tillid at vende tilbage med nye opgaver.

I TL BYG arbejder vi team-orienteret og involverende, da det er vores overbevisning, at de bedste resultater skabes gennem mennesker i samarbejde, ikke gennem enkeltpræstationer. For os handler det om at skabe motiverede og engagerede medarbejdere, der selvstændigt tør tage initiativ og ansvar. 

I TL Byg har vi egen el-afdeling og du bliver en del af et velfungerende team. El-afdelingen er strategisk vigtig, for TL Byg. I el-afdelingen løser vi alle el-tekniske opgaver til både private -og erhverv, vi udfører mindre entrepriseopgaver, større villarenoveringer, samt diverse spjæld opgaver, såsom småreparationer -og løbende service, alt sammen ud fra grundholdningen om at levere professionelt kvalitetsarbejde uanset opgavens omfang.

Vi kan tilbyde

·     Et varierende og udfordrende job, hvor du bliver en del af et dynamisk og effektivt team

·     God stemning og en uhøjtidelig omgangstone

·     En spændende virksomhed i god og stabil udvikling med godt arbejdsmiljø og ordnede forhold

·     Du bliver en del af en afdeling med pt 2 andre installatører/projektledere, 9 svende og 3 lærlinge

Om dig

·     Du er uddannet el-installatør og gerne med nogle års erfaring med spjældarbejde

·     Er struktureret og detaljeorienteret

·     Har en positiv indstilling, god team-player -og samtidig selvkørende

·     Højt fagligt niveau, hvor god service og kvalitet kan mærkes

·     Har du erfaring med projektering og beregning i Kalkia vil det være en fordel, men ikke et krav

 

Tiltrædelse snarest muligt. Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning. Ansøgning sendes til HR@tlbyg.dk og evt. Spørgsmål til stillingen kan rettes til installatør og projektleder Henning K. Bodilsen på mail hkb@tlbyg.dk eller telefon 22695582 – pga sommerferieperioden for os alle forventes samtaler afholdt i uge 32+33 og bliver du ikke indkaldt må du forvente at stillingen er besat til anden side.

Læs mere på www.tlbyg.dk

Log ind