Elektronikfagtekniker til avanceret medicoteknisk udstyr – vær med til at gøre en forskel for kræftpatienter

fuldtid
Elektronikfagtekniker til avanceret medicoteknisk udstyr – vær med til at gøre en forskel for kræftpatienter
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Vil du arbejde med højteknologisk udstyr, der redder liv? Vi søger en elektronikfagtekniker til service og vedligehold af vores strålebehandlingsapparatur på Sjællands Universitetshospital.

Om jobbet

Du bliver en del af et specialiseret team med ansvar for drift og vedligeholdelse af vores lineære acceleratorer og det tilhørende udstyr til strålebehandling af kræftpatienter. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både fysikere, IT og klinisk personale, og du får en central rolle i at sikre, at behandlingsapparaturet fungerer optimalt og sikkert. Arbejdstiden tilrettelægges inden for tidsrummet kl. 7.00–17.00 og vil variere mellem tidlige og sene vagter. Der kan forekomme enkelte weekenddage med arbejde i forbindelse med service og vedligehold af acceleratorerne. Hvis der opstår fejl eller nedbrud på udstyr, kan der være behov for fleksibel arbejdstid, som naturligvis afspadseres efterfølgende. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Fejlfinding og reparation af elektroniske og mekaniske komponenter
  • Forebyggende vedligehold og kalibrering
  • Deltagelse i installation og opgradering af udstyr
  • Dokumentation og kvalitetssikring i henhold til gældende standarder

Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund som elektronikfagtekniker eller lignende teknisk uddannelse. Erfaring med fejlsøgning og service af komplekst udstyr – gerne fra en hospitalsteknisk eller industriel sammenhæng – er en fordel. Du samarbejder godt med kolleger og har et godt greb om teknisk engelsk, da du som led i oplæringen vil skulle deltage i kurser i udlandet.

Det er ydermere en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til medicoteknisk udstyr eller stråleterapi
  • Trives med at arbejde systematisk og sikkerhedsbevidst
  • Er god til at samarbejde og kommunikere med forskellige faggrupper
  • Har lyst til at lære og udvikle dig i et højt specialiseret felt

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager direkte til kræftbehandling
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for specialisering og efteruddannelse
  • Gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Fastansættelse 37 timer/uge med løn efter gældende overenskomst
  • Fleksibilitet og personlig hensyntagen

Stillingen er til besættelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

Arbejdssted

Sjællands Universitetshospital, Næstved/Køge – afhængigt af opgaver og drift. Fra starten af 2027 samles alle funktioner på matriklen i Køge, da enheden i Næstved udfases.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem senest 1. december 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 51. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheffysiker Eva Samsøe Hinsby på ehins@regionsjaelland.dk (21 67 04 01) eller Acceleratortekniker Stefan Engelbreth Aarsø på senj@regionsjaelland.dk (40 14 82 32).

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind