Ønsker du et spændende job som elektriker?
I så fald har Center for Ejendomme (CEJ), Drift og Byg Nord et job til dig!
Søg jobbet nu, hvis du har lyst til og mod på at være del af en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling med masser af alsidige opgaver indenfor ejendoms- og hospitalsdrift.
Vi søger En kollega der brænder for ejendomsdrift og -vedligehold. Har du øje for kvalitet, og sætter du en dyd i et godt samarbejde med både eksterne og interne håndværkere, så har vi i Drift og Byg Nord en fuldtidsstilling på 37 timer ledig til dig.
Om stillingen Dit ansættelsesområde er Region Hovedstaden, men du skal som udgangspunkt arbejde i CEJ, Drift og Byg Nord, der servicerer Nordsjællands Hospital, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Regionsgården i Hillerød, div. mindre ambulancebaser, samt vores ejendom på Borgervænget i København. Du vil hovedsageligt skulle møde på Nordsjællands Hospital, Hillerød.
Dine arbejdsopgaver vil være meget varierede og bl.a. omhandle:
• Fejlfinding på eksisterende og nye installationer.
• Udførelse af nye installationer, herunder EDB og lysinstallationer.
• CTS-anlæg (TREND) herunder fejlfinding og reparation af/på ventilationsanlæg.
• Udarbejdelse af procedurer, dokumentation samt instruktioner for eget arbejdsområde.
• Reparation og eftersyn af diverse udstyr og elektronik.
• Forefaldende arbejde herunder udskiftning af lyskilder, rensning af afløb og vandlåse, oprydning og lignende kan også indgå som alm. opgaver.
• Håndtere og samarbejde med eksterne leverandører.
Vi forventer, at du: • Er uddannet elektriker
• Har kørekort, minimum kategori B
• Kan gøre dig let forståelig på dansk, i både skrift og tale
• Arbejder selvstændigt og struktureret
• Er samarbejdsorienteret og fleksibel
• Har evner for og lyst til at arbejde på tværs af faggrænser, samt viljen til at lære nyt
• Kan bevare ro og overblik til at træffe prioriterede beslutninger, også i pressede situationer.
Vi tilbyder • En spændende og stabil arbejdsplads i Center for Ejendomme.
• Betalte frokostpauser og dermed kortere arbejdstid (07.00 – 14.30).
• Mulighed for efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling – også indenfor områder som spænder over andre faggrupper (f.eks. ventilation, medicinske gasser, elevator, energioptimering, bæredygtighed og CTS mm.).
• Stort råderum og frihed til selv at planlægge dine opgaver.
• Adgang til billige fitnessfaciliteter.
• Et arbejdsmiljø præget af faglighed, samarbejde og respekt.
• Gode kolleger med mange forskellige håndværksmæssige baggrunde.
Mulighed for Frit Valg, på en del af pensionen.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig leder, Frank Hofman Johnsen på telefon 2022 8267 eller på mail frank.hofman.johnsen@regionh.dk eller til tillidsrepræsentant Michael Christensen på tlf. 4829 5605.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Den ugentlig arbejdstid er på 37 timer og du vil efter en oplæringsperiode blive tilknyttet en rådighedsvagtordning med mulighed for vagtudkald ml. 15 – 07 én uge hver 8-10 uge, med fri ugen efter.
Ansøgningsprocedure Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt evt. andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem – ansøgninger der ikke modtages herigennem, vil ikke komme i betragtning.
Ansøgningsfristen er mandag den 20. november 2025.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler, så tøv ikke med at indsende din ansøgning. Udvælgelsesprocessen afsluttes senest 2 uger efter ansøgningsfristen.
Se og læs mere om Center for Ejendomme
her.