Vi søger en erfaren elektriker, der kan arbejde selvstændigt med opgaver hos Hr. og Fru Jensen – og som samtidig er klar på at tage fat i el-opgaver inden for erhverv, landbrug og spjældservice, hvis du har lyst og erfaring. Vi tilbyder frihed under ansvar, plads til at udvikle dig, og en virksomhed med et stærkt socialt miljø og fede julefrokoster.
Om virksomheden
Stor virksomhed med over 10 håndværkere. Her er plads til grin, men vi går til opgaven med kløgt og seriøsitet. Vi holder sammen og sørger for, at du ikke står alene med svære opgaver, men har friheden til selv at styre dagen.
Om dig
Du har svendebrev som elektriker og erfaring med installationer i private hjem (det vigtigste).
Er mødestabil og tager ansvar for dine arbejdsopgaver.
God til at arbejde alene – du ved, hvad du laver, og hvordan du får det fikset.
Er åben for at lære nyt inden for erhverv og landbrug, hvis du ikke allerede har erfaring.
Dine opgaver og arbejdsdag
Du møder ind klar til selvstændigt arbejde på boliger og erhvervsbyggeri i Maribo og Nykøbing Falster. Firmabil bliver stillet til rådighed fra dag ét, så du nemt kan køre mellem opgaverne.
El-installationer og service hos private kunder.
Opstart og vedligehold af installationer på erhvervsbyggeri.
Rette til og servicerer spjæld, hvis du kan.
Løse opgaver i landbruget, hvis erfaringen er der.
Sikre alt kører som det skal, og du leverer arbejde i høj kvalitet.
Arbejdssted
Du arbejder primært i Maribo og Nykøbing Falster.
Om PowerMatch
Vi laver en skarp profil på dig, så du slipper for at jagte job selv. Vi matcher dig kun med firmaer, vi kender og har tjek på – ingen underlige firmaer, der ikke holder, hvad de lover. Vi har 5 stjerner på Trustpilot, og det er ikke kun for sjov, men fordi elektrikere som dig anbefaler os. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er 100% tilfreds, hjælper vi dig videre til noget andet, der passer bedre.
Vilkår
Vi følger overenskomst.
Sådan søger du
Er du elektriker og klar på det her job? Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt. Ingen spildtid – bare ærligt og direkte.