Ved Institut for Klinisk Medicin opslås en treårig stilling som ekstern lektor til besættelse i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.
Om Institut for Klinisk Medicin søger en engageret og klinisk orienteret ekstern lektor til undervisning og kursusledelse på civilingeniøruddannelsen i Medicin og Teknologi – en samarbejdsuddannelse mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (KU-SUND).
Stillingen omfatter primært undervisning, vejledning og kursusledelse, der giver de studerende indsigt i klinisk praksis og hospitalsverdenen. Perspektiver om innovation, bæredygtighed og medikoteknologiens betydning for sundhedsområdet anses som værdifulde bidrag til uddannelsen Der vil desuden være deltagelse i møder og koordinering vedrørende uddannelsen, afholdt både på DTU og KU-SUND.
Arbejdsopgaver En ekstern lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver inden for det gældende område.
Du vil selvstændigt skulle tilrettelægge og gennemføre undervisning, vejledning af studerende, eksamination og andre evalueringer inden for det faglige område, du er ansat i. Undervisningen kan bl.a. indebære e-learning, forelæsninger og klinikker. Derudover kan stillingen indbefatte kursusledelse og udvikling af fagområdet samt andre opgaver.
Det forudsættes, at den eksterne lektor udfører forskning.
Kvalifikationskrav Udover relevant kandidatgrad kræver stillingen, at du besidder kompetencer inden for medicinsk pædagogik på ph.d.-niveau eller endelig skal underviseren have dokumenteret erfaring med undervisning på universitetsniveau og gerne med klinisk færdighedstræning og brugen af simulation.
Kvalifikationer: Relevant kandidatuddannelse indenfor uddannelsesområdet
Ph.d.-grad
Du vil som et led i rekrutteringsprocessen få tilsendt en faglig vurdering af dine kvalifikationer i forhold til den stilling, du søger.
Kvalifikationskrav hos IKM.
Løn og øvrige ansættelsesforhold Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til aftale mellem Skatteministeriet og AC om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år.
Det arbejdstimetal, der er forbundet med undervisningen, kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.
Timelønnen pr. arbejdstime er 304,59 kr. plus feriegodtgørelse (relevant niveau).
Ansøgningsprocedure Send ansøgning via linket nedenfor
senest den 15. oktober 2025.
Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Ansøgningen skal indeholde:
- En motiveret ansøgning
- CV
- Undervisningsportfolio (se dette link)
- Kandidat- og evt. ph.d.-bevis
Publikationer skal
IKKE medsendes.
Den videre proces Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder med rådgivning fra ansættelsesudvalget hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af en fagkyndig bedømmer. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmeren, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.
Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen
her. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.