Eksterne lektorer til fælles– og programmoduler inden for design

deltid
Eksterne lektorer til fælles– og programmoduler inden for design
  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
  • Philip De Langes Allé 10, 1435 København K
Ved Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering opslås to varige deltidsstillinger som eksterne lektorer til fælles– og programmoduler inden for design.

De ledige stillinger er tilknyttet Institut for Visuelt Design og ønskes besat snarest muligt.



Institut for Visuelt Design

Institut for Visuelt Design (IVD) uddanner fremtidens designere og bedriver forskning på højeste niveau inden for visuelle medier, typografi, grafisk design og grafisk identitet, spil- og interaktionsdesign. Vi udvikler nye designmetoder, som ruster studerende med dybe innovative og strategiske kompetencer til at tage ansvar for hele løsninger og processer. Vi bygger bro mellem en stærk dansk designtradition og vores teknologiske, digitale nu- og fremtid. Gennem kunstnerisk formgivende praksis og de nyeste teknologiske muligheder, inddrager vi omverdenen i arbejdet med at udvikle designforslag og at udbrede designløsninger, der fremmer det gode liv og en bæredygtig fremtid. Du kan læse mere om Institut for Visuelt Design her



Om stillingerne

Stillingerne som eksterne lektorer vil bestå af forelæsninger, selvstændig undervisning og vejledning. Den ene stilling skal primært understøtte modulet ”Strategisk design & virksomhedssamarbejde” med særligt fokus på miljømæssig og social bæredygtighed og den anden stilling skal primært understøtte modulet ”Strategisk design & virksomhedssamarbejde”, samt udvikle, undervise og vejlede på Det Kongelige Akademis karriereaktiviteter.

Vi søger 2 visionære og fagligt stærke designprofiler, som brænder for at formidle viden, og som vil være med til at udvikle og styrke fagområderne inden for hhv. strategisk design og virksomhedssamarbejde og miljømæssig og social bæredygtighed og strategisk design og virksomhedssamarbejde og Det Kongelige Akademis karriereaktiviteter. Med fokus på teori, metode og praksis forventes ansøgere at kunne tilføre undervisningen kvalitet og aktuel relevans.

Opgaverne består i at:

  • tilrettelægge samarbejde med eksterne case-virksomheder
  • tilrettelægge og rette opgaver – både i den løbende undervisning og i forbindelse med eksaminer
  • eksaminere ved eksaminer og andre prøver
  • deltage i kritikker
  • vejlede de studerende.
Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang, ligesom der efter nærmere aftale kan blive tale om deltagelse i lærermøder og studierejser.



Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau. Alternativt kan du dokumentere realkompetencer på kandidatniveau via længerevarende uddannelse, viden, færdigheder, kompetencer og erhvervserfaring inden for stillingens faglige felt.

Herudover skal du have enten:

  • relevant praksiserfaring på højt niveau inden for designfaget, der ikke er opnået gennem videnskabelig ansættelse, eller
  • ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på en anden videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution eller et universitet.
Hvis du ansættes med baggrund i relevant praksiserfaring, skal du have indgående, aktuel viden om faget/fagområdets anvendelsesmuligheder opnået gennem beskæftigelse inden for fagområdet.

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • har flere års undervisningserfaring på både bachelor- og kandidatniveau, gerne inden for stillingernes fagområde som er henholdsvis strategisk design og virksomhedssamarbejde med fokus op miljømæssig og social bæredygtighed og forandring og strategisk design og virksomhedssamarbejde og karriereudvikling
  • har erfaring med planlægning af undervisningsforløb
  • designfaglig erfaring, indsigt og viden – både i forhold til stillingens fagområde og design generelt
  • designfaglig erfaring indenfor social og miljømæssig bæredygtighed


Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil blive vægtet i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom det vil blive vægtet positivt, hvis du har erfaring med eksaminationer og har gennemført pædagogikum eller på anden vis har styrket dine pædagogiske færdigheder.

Endeligt lægges der også vægt på, at du har relevant designfaglig praksiserfaring fra et bredt og varieret arbejdsmarked for designere, samt er stærk i kommunikation og formidling.



Vi tilbyder

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.



Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende cirkulære om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet indgået mellem Skatteministeriet og AC.

Ansættelserne sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding.

Stillingerne er timelønnede deltidsstillinger.

Timetallet vil udgøre mellem 250 timer og 500 timer årligt. Det nøjagtige timetal aftales for et år ad gangen og udmeldes typisk i december måned.

Studieåret løber fra den 1. september til den 30. juni i det efterfølgende år. Forberedelse i august måned må påregnes.



Ansøgningen

Du bedes sende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Du bør vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer, gerne i form af et undervisningsportfolio.

Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 30. marts 2025.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Ansættelse som ekstern lektor vil derfor ske efter konkret bedømmelse i et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget vil foretage deres bedømmelse på baggrund af de i stillingsopslaget listede kvalifikationskrav og det samlede ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.Såfremt du søger stillingen på baggrund af samlede realkompetencer, gør vi opmærksom på, at det vil være det sagkyndige bedømmelsesudvalg, som afgør, hvorvidt dine realkompetencer rækker til kandidatniveau efter gældende retningslinjer på Det Kongelige Akademi.



Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Lykke C. Ortega lcoo@kglakademi.dk, tlf. 4170 1695.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Anders Thulin, e-mail athu@kglakademi.dk, tlf. 4170 1652.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Visuelt Design kan findes på www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.



Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

Log ind