Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en ekstern lektor til undervisning i faget Generel og Oral Medicin pr. 1. september 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en fast deltidsstilling med 204 timer pr. år. Timerne ligger primært i forårssemestret.
Som ekstern lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaverSom ekstern lektor bidrager du til udviklingen af fagområdet generel og oral medicin gennem undervisning af høj international kvalitet.
Ansættelsen som ekstern lektor i faget Generel og Oral Medicin indebærer at være kursusansvarlig, og dine primære opgaver er at tilrettelægge og gennemføre undervisning i faget Generel og Oral Medicin for tandlægestuderende i samarbejde med de øvrige undervisere, herunder planlægnings- og evalueringsmøder.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Kursusansvar
- Kursusudvikling
- Forberedelse og afholdelse af forelæsninger og holdundervisning
- Forberedelse af skriftlig eksamen og vurdering af eksamensbesvarelser
Du refererer til sektionsleder Katarzyna Gurzawska-Comis, Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi.
Dine kompetencer Du har en baggrund inden for medicin med interesse og erfaring indenfor generel medicin, og du har lyst til at arbejde med undervisning af tandlægestuderende.
Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde
disse faglige kriterier.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder, Siri Beier Jensen tlf.: +45 93 50 85 25.
Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 23-24.
Ansættelsesgrundlag- Ansættelse som ekstern lektor forudsætter kvalifikationer på kandidatniveau.
- Desuden forudsætter ansættelse som ekstern lektor enten relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
- En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
- Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk