Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM), Københavns Universitet søger en ekstern lektor til undervisning på italiensk. Stillingen er ledig til besættelse den 1. september 2025.
Undervisningsopgaver Den ansatte skal selvstændigt kunne tilrettelægge og gennemføre undervisning i italiensk som erhvervssprog, mundtlig og skriftlig virksomhedskommunikation, italiensk virksomheds- og arbejdsmarkedskultur i et komparativt perspektiv samt præsentationsteknik på italiensk. Ud over undervisningen skal den ansatte deltage i koordineringsmøder med andre undervisere, godkende og give feedback på de studerendes aktiviteter undervejs i undervisningsforløbet, samt kunne forestå eksamensbedømmelse og andre evalueringer.
Kvalifikationskrav Kvalifikationskravet er en relevant kandidatgrad. Det forventes at ansøgere behersker italiensk og dansk.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen, og ansøgere med faglige profiler, der svarer til ovennævnte undervisningsmæssige behov, vil blive prioriteret.
Der vil herudover blive lagt betydelig vægt på:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet end Københavns Universitet
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om faget, opnået gennem beskæftigelse inden for fagområdet.
Løn og ansættelsesforhold Ansættelse som ekstern lektor sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om eksterne lektorer. Arbejdsforpligtelsen omfatter maksimalt 500 timer med mulighed for forhøjelse til 780 timer pr. undervisningsår og aflønnes med en timesats på kr. 304,59 (1. april 2025 niveau).
Det samlede antal arbejdstimer fastlægges forud for hvert semesters påbegyndelse.
Ansættelsesstart den 1. september 2025. Stillingen er tidsubegrænset.
Ansættelsesproces Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv. Læs mere om rekrutteringsprocessen på
http://jobportal.ku.dk.
Spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til Studieleder Christian Jensen (e-mail:
chrjen@hum.ku.dk) eller uddannelsesleder Pia Schwarz Lausten (e-mail:
lausten@hum.ku.dk).
Ansøgning Ansøgning vedlægges CV, kopi af kandidatbevis og dokumentation for faglige forudsætninger, herunder oplysning om erhvervs- og undervisningserfaring.
Ansøgningsfrist 15. maj 2025 Ansøgninger, som modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive accepteret.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.