Ejstrupholm skole søger engageret kaptajn til vores børnehaveklasse

fuldtid
Ejstrupholm skole søger engageret kaptajn til vores børnehaveklasse
  • Ikast-Brande Kommune
  • 7361 Ejstrupholm

 

 



Er du struktureret, positiv og ser muligheder frem for begrænsninger? Kan du genkende dig selv i at agere roligt, nysgerrigt og hjælpsomt? Kan du med sikker hånd lede en børhaveklasse trygt på vej? 
Brænder du for at skabe læring, trivsel og personlig mestring for alle elever?

Så burde du måske overveje, om ikke vi kunne være noget for hinanden? Vi søger nemlig en børnehaveklasseleder pr. 1. august 2025.

På Ejstrupholm Skole er vi optagede af mentalisering som tilgang, metode og indstilling i vores møde med elever, samarbejdspartnere og i vores kollegafællesskab. VORES SKOLE, VORES BØRN er i fokus.

Vi tilbyder:

En arbejdsdag med høj faglighed og sparring med kollegaer- og en skole i stor udvikling. Gode kollegaer, som støtter fagligt og socialt. En inspirerende skole, som bruger forskellige værktøjer og tilgange i hverdagen, og et fællesskab hvor der er plads til forskelligheder, uenighed, grin og gode idéer. 

Vi forventer, at:

  • Du har en pædagogisk baggrund, er faglig kompetent og kan agere og planlægge selvstændigt.
  • Du er stærk i din relationskompetence og er optaget af den faglige udvikling for både eleverne og dig selv.
  • Du kan arbejde i en kendt, men omskiftelig hverdag.
  • Du er omstillingsparat, nytænkende og initiativrig
  • Du har en anerkendende og positiv tilgang til elever, forældre og kollegaer. 
  • Du har fokus på elevernes ressourcer og forskelligheder og udvikler deres potentiale
  • Du kan anvende IT og digitale læremidler i undervisningen
  • Du prioriterer et positivt og venligt arbejdsmiljø.

Er du frisk på og klar til at arbejde med nogle dejlige børn, forældre, kolleger og ledere? Ønsker du at blive en del af en skole i udvikling hvor ansvar for fællesskabet står højt på dagsordenen?

Så send os en ansøgning. Måske er du den heldige der bliver en del af vores medarbejdergruppe.

Ejstrupholm Skole er beliggende i den smukke natur i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune og er en velfungerende skole i et aktivt og dynamisk lokalsamfund. Vi er en skole med både en almen del og en specialrække. Vi har 265 dejlige elever og 50 engagerede og positive medarbejdere, fordelt på lærere, pædagoger, TAP og ledelse. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 9. juni 2025
Vi afholder samtaler mandag d. 18. juni 2025 fra kl. 14:30 

Se mere på www.ejstrupholmskole.dk eller ring eller mail til afdelingsleder Peter Green på 99605715 / petegre@ikast-brande.dk for uddybende spørgsmål.

Log ind