Ejendomsserviceteknikker til Etablissementspartnerelement Karup på Flyvestation Karup Har du overblikket, trives du i en dynamisk hverdag, og kan du lide at bidrage til fællesskabet? Vil du være med til at drifte og vedligeholde Danmarks største militære anlæg – og gøre en forskel hver dag? Så kunne du være den nye ejendomsservicetekniker, vi søger på Flyvestation Karup. Om os: Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet, bl.a. fordelt på 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet.
Etablissementspartnerelement Karup består af ca. 80 dedikerede medarbejdere, og vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen. Vi sikrer vand, varme og el, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer samt driftsopgaver på vore skyde- og øvelsesterræner og meget, meget mere.
Nu, hvor Forsvaret er under hastig opbygning, har vi derfor brug for flere dygtige og engagerede medarbejdere, som har en god indstilling til service og synes, at det er spændende at være med til at bygge en ny fremtid op.
Om stillingen: Du vil blive en del af Etablissement- og Terrænkommandoen, Partnerelement Karup på Flyvestation Karup. Vi består af 1 chef og 4 fagområder med hver deres driftsleder - herunder rengøring, administration, ejendomsservice og teknik. Du vil blive tilknyttet ejendomsservice, som består af 16 ejendomsserviceteknikkere og specialarbejdere samt 1 driftsleder, som står for den daglige ejendomsservice og arealpleje på Flyvestation Karup.
Dine primære opgaver: - Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer, såsom el, vand og varme
- Udbedring af fejl og mangler rundt på flyvestationen
- Ad hoc-/akutopgaver
Dine øvrige opgaver: - Flytteopgaver
- Arealpleje
- Lods/eskortering
- Affaldshåndtering
Om dig: Vi søger en ejendomsservicetekniker, der:
- Er uddannet og har erfaring med simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer.
- Kan være nyudlært eller have mange års erfaring – det vigtigste er, at du er lærernem og ønsker at bidrage til den samlede drift.
- Behersker almindelige IT-værktøjer, fx mailsystemer.
Din hverdag Du skal trives i en dynamisk hverdag, hvor dagene sjældent er ens. Det betyder:
- Mange forskellige opgaver og varierende indhold.
- At du kan prioritere din tid og finde løsninger frem for forhindringer.
- At du bidrager positivt til fællesskabet og kan indgå i en uformel omgangstone.
Personlige kompetencer - Du er en god kollega og kan kommunikere med alle slags mennesker.
- Fleksibilitet og omstillingsparathed er vigtigt, da vi er en organisation i forandring.
- Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har kendskab til Forsvaret.
Det praktiske - Du får mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.
- Det er et krav, at du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du bliver ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Desuden er der til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte:
- Chef Simon Kjær Carlson på telefon 24 67 66 75
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesforhold, kan du også kontakte:
- HR-konsulent Mathias Fonskov, Personelkommandoen, på telefon 32 66 56 57
Ansøgningsfristen er den 13. oktober 2025, og vi regner med at holde samtaler kort efter. Tiltrædelse er den
1. november 2025 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte relevante dokumenter i
PDF-format som dokumentation for din uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt at scanne dokumenterne, må du meget gerne tage dem med til samtalen.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.