Ejendomsservicetekniker til Skive Kaserne ved Etablissement- og Terrænkommandoen Har du praktisk erfaring og vil du bidrage til vedligehold af bygninger, tekniske installationer og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorene, opstilling til arrangementer og meget, meget mere?
Vil du være med til at sikre udviklingen hver dag, du går på arbejde.
Om os Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, med medarbejdere i hele landet. Vi har 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management og til det at forvalte faciliteterne lokalt på Skive Kaserne og underlagte enheder. Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse.
Om stillingen Gennem daglig kontakt til brugerne, skaber du gode relationer og sikrer dem en god oplevelse og service i en travl hverdag.
Du har mangeartede arbejdsopgaver. Dine primære opgaver er:
- Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer
- Tømre opgaver og låsehåndtering
- Opfølgning på fejl og mangler
- Affaldshåndtering, indendørs og udendørs opgaver
- Mindre flytteopgaver, opstilling til arrangementer i mødefaciliteter
- Driftsopgaver ude på arealet bl.a. grønne områder
- Ad hoc opgaver
- Hjælper øvrige kolleger når der mangler en hånd.
Du gennemfører varemodtagelse og kontrollerer udførelsen af bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
Du gennemfører tilsyn med leverandørernes udførte arbejder og deltager i tilsyn, inspektioner og kvalitetssikring.
Du skal være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskelligartede og afvige fra ovenstående.
Om dig Vi forestiller os, at du er uddannet ejendomsservicetekniker, og at du har erfaring inden for vedligehold af bygninger, tekniske installationer og tømrerarbejde, men også med natur- og terrænpleje.
Du er vant til at bruge forskellige IT-værktøjer, som mailsystemer med videre. Du formulerer dig godt på dansk både i skrift og tale. Du er åben, har en opløftende energi og er klar over, hvordan andre har det.
Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager positivt til fællesskabet. Du arbejder effektivt og har et stort servicegen.
Derudover er du initiativrig, tager ansvar for opgaverne og lægger gerne det ekstra arbejde i at finde løsningen på et problem eller en udfordring.
Det er essentielt, at du kan tilpasse dig skiftende krav og situationer.
Det er et krav, at du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Du har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.
Har du en uddannelse som ejendomsserviceteknikker med svendebrev vil basislønnen være 27.744,23 kr. pr. måned. Er du ufaglært eller ikke er ejendomsservicetekniker uddannet vil basislønnen være på 25.144,86 kr. pr. måned.
Arbejdsstedet er i Skive.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Bente Zabel på telefon 2541 5344 eller Lene Have Svendsen på telefon 4138 3248.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 28. maj 2025. Der afholdes løbende samtaler. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
Om Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Etablissement- og Terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.