Ejendomsservicetekniker til Hevring Skydeterræn ved Etablissement- og Terrænkommandoen Er du praktisk anlagt, teknisk stærk og har et godt servicegen – og vil du samtidig have et job med både spændende driftsopgaver og varierende opgaver i felten?
Vil du være en del af Forsvarets udvikling, hvor vi skaber de bedste rammer for skydende enheder gennem drift og vedligeholdelse af vores skydebaner og terræner? Så er dette måske stillingen for dig.
Om os Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men medarbejdere fordelt over hele landet.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for Forsvarets operative enheder og øvrige myndigheder. Vores opgaver spænder fra bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer til arealpleje, reparation af skydebaner, fremstilling af skiver og koordinering af underleverandører på større og mindre projekter.
Mange af opgaverne løses gennem vores 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi håndterer alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsdrift. Du bliver en del af Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder, der har specialopgaver knyttet til Forsvarets skyde- og øvelsesterræner.
Om stillingen Som en del af vores rutinerede og engagerede team bliver du hurtigt klædt på til at levere høj service til både ejendommen og de enheder, der bruger terrænet.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Drift og fremstilling af skydebaner og skydebanemateriel
- Deltagelse i radertjenester under skydning
- Arealpleje af skyde- og øvelsesområdet
- Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer
- Modtagelse af varer samt tilsyn og kvalitetssikring af eksterne leverandørers arbejde
Du kan forvente en hverdag med stor variation – nogle opgaver er planlagte, andre kræver hurtig omstillingsevne. Det gør jobbet både udfordrende og spændende.
Om dig Vi ser gerne, at du:
- Er uddannet ejendomsservicetekniker, eller solid erfaring med bygningsdrift og tekniske installationer
- Er praktisk anlagt, struktureret og kan skabe overblik
- Er serviceminded, imødekommende og god til at samarbejde på tværs af kolleger og leverandører
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og kan finde løsninger på udfordringer i hverdagen
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider – da opgaver også kan ligge aften og weekend
Det er et krav, at du har kørekort kategori B (BE er en fordel). Kendskab til entreprenørmaskiner er også et plus.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Har du en uddannelse som ejendomsservicetekniker med svendebrev, vil basislønnen være på 28.365,15kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen være på 25.732,00kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hevringlejren, Voer Færgevej 4, 8960 Ørsted.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Henriette Kristine Rodkjær på telefon 2943 6580 eller Ejendomsserviceteknikker Martin Jakobsen på telefon2711 8466.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er 5. januar 2026. Vi forventer at holde samtaler løbene. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og evt. et uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.ejendomsstyrelsen.dk.