Vil du være den faste sparringspartner for bestyrelserne i ejerforeninger, grundejerforeninger, haveforeninger og andelsboligforeninger – og hjælpe dem med at få styr på økonomien, overblikket og driften?
Så er du måske den nye ejendomsadministrator hos Foreningsvirke.
Et job med ansvar og mening
Som administrator hos Foreningsvirke bliver du bindeleddet mellem foreningernes bestyrelse, beboere, omverdenen og revisorer. Du får ansvar for din egen portefølje af foreninger og hjælper bestyrelserne med at træffe beslutninger på et solidt grundlag.
Du får en alsidig hverdag, hvor du
sikrer, at foreningens økonomi og budget hænger sammen
planlægger generalforsamlinger, laver materiale og følger op på beslutninger
håndterer løbende udgifter, betalinger og afstemninger sammen med vores controller
sørger for at bestyrelsen har de rette dokumenter, data og overblik
følger op på medlemmernes betalinger og kommunikerer klart, når der er spørgsmål
koordinerer praktiske opgaver som ind- og udflytninger og forbrugsregnskaber
Kort sagt – du får ansvaret for, at foreningerne fungerer, og at bestyrelserne kan bruge deres tid på det, de egentlig er valgt til.
En rolle i et stærkt fællesskab
Du bliver en del af et mindre og engageret team på 7 mand i Aarhus, hvor vi løfter i flok og deler viden på tværs. Vi arbejder struktureret, digitalt og med respekt for de frivillige, vi samarbejder med. Vi lægger vægt på kvalitet, ordentlighed og god dialog – både internt og eksternt.
Hvem er du
Du har enten erfaring som ejendomsadministrator eller mindst tre års erfaring fra en lignende rolle inden for økonomi eller administration. Du arbejder selvstændigt og systematisk, kan bevare overblikket og trives med at have mange kontaktflader.
Vi ser gerne, at du
kommunikerer klart og kan forklare komplekse ting på en enkel måde
har styr på tal og trives med struktur og deadlines
er nysgerrig på digitale løsninger og effektivt samarbejde
tager ejerskab for dine opgaver og følger dem helt til dørs
Har du ikke erfaring fra branchen, tilbyder vi målrettet oplæring og efteruddannelse, så du hurtigt bliver tryg i rollen.
Vi tilbyder
En fast portefølje, hvor du lærer foreningerne og bestyrelserne at kende
En rolle med reel indflydelse og stor variation i opgaverne
En moderne og digital arbejdsplads i Aarhus
Fleksibel arbejdstid og et uformelt miljø med dygtige kolleger
Løn efter kvalifikationer
Opstart og ansøgning
Opstart hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så send dit CV og ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Kasper Frandsen på 40188336.