Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
EHS Coordinator
- det skal være sikkert at gå på job!
Har du lyst til at sætte retningen i en spændende EHS-funktion med et stærkt fokus
på safety og ESG? Så er det måske dig, vi søger!
Velkommen til OFS Fitel Denmark
Vi er stolte af at være en førende producent af optiske fibre, og vores konstante fokus på EHS er afgørende for vores succes og medarbejderes trivsel. Vi søger derfor lige nu en engageret EHS Coordinator, der kan bidrage til vores fortsatte succes - og du har derfor chancen for at blive en del af vores stærke team.
Dit nye spændende job
Som EHS Coordinator spiller du en afgørende rolle i forhold til at sikre og forbedre forebyggende sikkerhedsforanstaltninger på tværs af fabrikken. Du bliver en del af EHSteamet og vil være med til at sikre, at virksomheden lever op til de nyeste krav og standarder inden for miljø, sundhed og sikkerhed. Herudover kommer du til at bidrage aktivt til initiativer, der er tilknyttet vores strategiske ESG-relaterede projekter.
Vigtigste ansvarsområder:
• Udvikle, implementere og vedligeholde politikker, processer og procedurer inden for EHS samt støtte organisationen i spørgsmål vedrørende disse områder bl.a. inden for nye råvarematerialer, kemikaliehåndtering, farligt affald, personlige værnemidler mv.
• Håndtering, undersøgelse og rapportering af arbejdsulykker, nærved-ulykker, sikkerhedsobservationer osv.
• Deltage i arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og generelt samarbejde på tværs af organisationen for at sikre EHS-krav i projekter og processer.
• Ansvarlig for vedligehold og udvikling af det overordnede EHS Management System.
• Opfølgning og vedligehold af ISO-arbejdsgange, instrukser, dokumentstyring og datakvalitet.
• Gennemføre EHS-audits og sikre overholdelse af eksterne krav og standarder. Samarbejde med forskellige certificeringsinstanser og koordinere med disse.
• Miljørapportering samt koordinering af politikker og målsætninger ift. bæredygtighed.
• Registrering og vedligeholdelse af certificeringer og ratings, f.eks. Ecovadis, CDP og Integrity Next.
• Træning i sikkerhed og vedligehold af sikkerhedssystemer.
Din profil
Vi forestiller os, at du har følgende baggrund:
• Min. 5 års erfaring inden for arbejdet med EHS og kendskab til miljømæssige regler.
• Erfaring med Operational Excellence og implementering af forskellige leanværktøjer vil være en fordel.
• Gerne bachelorgrad inden for et teknisk område – ingeniørfag eller anden relevant uddannelse inden for kvalitet og miljøledelse.
• Stærke kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af organisationen samt opsætte og nå mål.
• Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Derudover forestiller vi os, at du har blik for detaljen og arbejder systematisk. Du motiveres af at sætte EHS på dagsordenen hos dine kollegaer og at deltage i udvikling og forankring af processer. Samtidig har du en stærk holdånd og får ting til at ske
.
Det kan du se frem til hos OFS Fitel Denmark
• En spændende stilling med mulighed for at gøre en forskel i en ambitiøs, agil, flad og stærkt faglig organisation.
• Konkurrencedygtig løn baseret på kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokostordning.
• En organisation med masser af initiativ og mulighed for at deltage i sociale aktiviteter.
• Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Lyder det som noget for dig?
Så søg stillingen ved at sende os dit CV, hvor du fremhæver din relevante erfaring og kvalifikationer. Vær opmærksom på, at vi gerne vil byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt og derfor indkalder løbende til samtaler.
Yderligere spørgsmål?
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte QEHS & Strategic Portfolio Director, Raoul Speicher på mobil no. 3110 5301 eller på e-mail adr. rspeicher@ofsoptics.com
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om OFS
OFS-koncernen er en førende leverandør af optiske fiberbaserede løsninger på det globale marked med hovedkvarter i Atlanta, USA. OFS ejes af Furukawa Electric Co., som er en af Japans ledende virksomheder inden for kommunikationsudstyr og elektronik. OFS Fitel Denmark udvikler, fremstiller og sælger sine optiske fiberbaserede løsninger fra virksomheden i Brøndby med 200 medarbejdere. Løsningerne omfatter optiske fibre, fibersensorer, fiberlasere samt andre fiberkomponenter. Produkterne anvendes i brancher som telekom, medico, olie & gas, overvågning og til andre industrielle anvendelser. Eksportandelen er på mere end 95%.
www.ofsoptics.com
Kontaktinformationer
OFS Fitel Denmark ApS
Priorparken 680
2605 Brøndby
Danmark
Raoul Speicher
rspeicher@ofsoptics.com