Egedalgruppen søger en engageret sygeplejerske

fuldtid
Egedalgruppen søger en engageret sygeplejerske
  • Egedal Kommune
  • Damgårdsparken, 7B, 3660 Stenløse

Sygeplejen i Egedalgruppen, Egedal Kommune søger 1 engageret sygeplejerske samt et vikariat 

Er du en engageret sygeplejerske med et hjerte, der brænder for at gøre en forskel for de syge borgere i kommunen? Er du god til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på eget initiativ? Så får du her chancen for at blive en del af en fantastisk gruppe med ambitionen om at skabe stor værdi for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere i Egedal. 
  

Om os: 

Egedalgruppen er en gruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte. Derudover har vi en mindre gruppe på 4 faste sygeplejersker, som nu mangler en ny kollega. 

Vores hverdag består af forskellige opgaver som f.eks. sårpleje, medicinopgaver, sparring med eksterne og interne partnere, dette for netop at give borgerne i Egedal Kommune den bedste pleje. 

I Egedal Kommune består af 4 tværfaglige teams i hjemme- og sygeplejegrupperne Smørum, Ølstykke, Stenløse samt Egedal. 

Vi er en positiv gruppe med en masse gode ideer og viden, som vi deler med hinanden.  

  

Om jobbet:  

Som sygeplejerske i Egedalgruppen vil nogle af dine opgaver være, at yde sårpleje, kontinenspleje, palliativ pleje, medicinopgaver, samt at støtte vores stærke team af hjælpere og assistenter, som vi arbejder tæt med.  

Jobbet som udekørende sygeplejerske i Egedal kommune byder både på bil- og cykelruter. 

 

Om dig:  

Du skal trives i en mindre gruppe. 

Du skal være rolig, tålmodig og med en stor portion empati, som du skal bruge i mødet og kommunikationen med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.  

Du skal have et positivt sind da humor og godt humør er en stor del af vores arbejdsplads.  

 
 

 

Krav og Kvalifikationer: 

  • Autorisation som sygeplejerske 
  • Stærke kommunikationsevner og empati. 
  • Evnen til at arbejde selvstændigt samt være en del af et team. 
  • Kompetence i klinisk lederskab samt evne til at koordinerende/uddelegere opgaver. 
  • Evne til at trives i et miljø med tværfagligt samarbejde. 
  • En positiv indstilling og engagement i at levere enestående sygepleje. 
  • Kørekort. 

  

Vi tilbyder 

  • To dages fælles introduktion med fokus på patientsikkerhed, medicinhåndtering, hygiejne, dokumentation og akut sygdom og hjerte- lungeredning i eget simulationslaboratorie. 
  • Lokalt introduktionsforløb – dit individuelt tilpasset introduktionsprogram sendes til dig, inden du starter. 
  • En kollega bliver din mentor og vil støtte dig i opstartsperioden. 
  • Grundig oplæring i vores omsorgsjournal Cura. 
  • Mulighed for faglig udvikling i form af kurser og diplommoduler. 
  • Vi arbejder med Den Fleksible Arbejdsplads og du har derfor høj indflydelse på egen vagtplan. 
  • En engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel. 
  • Personalegoder og rabataftaler med mange lokale butikker. 

  

Yderligere oplysninger 
Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer, med weekendvagt hver 4. uge. 

  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn. 

  

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af Egedal gruppen Justyna Bienkowska på telefon 2164 0068. Du er velkommen til at sende en sms, så ringer jeg dig op. 

  

Ansøgningsfristen er den 21. november 2025 kl. 08.00.Tiltrædelse hurtigst muligt – senest den 1. januar 2026.

Samtaler afholdes løbende.

   

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af at den indhentede straffeattest, ikke giver anledning til bemærkninger. 

  

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk

 

Log ind