Efterskolelærer søges til årsvikariat fra 1. august 2025

fuldtid
Efterskolelærer søges til årsvikariat fra 1. august 2025
  • HIMMELBJERGEGNENS NATUR- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

Vi søger en dygtig og engageret efterskolelærer til august 2025. Vi skal have dækket følgende: Undervisning i engelsk, dansk og på basis-friluftsliv. Skriv os en ansøgning, og fortæl hvad du kan byde ind med, også af eventuelle andre fag/valgfag.

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en aktiv skole med plads til 130 unge mennesker. Vi lægger vægt på naturoplevelser og har følgende linjefag: Mountainbike, Adventure, Outdoor, Orientering og Islandske heste. Vi er en boglig skole, der fører til prøve i FSA og FS10, og derudover har vi også anderledes 10. klasser. Se mere om vores værdigrundlag og aktiviteter på vores hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk

 

Vi forventer at du

-          Har lyst til at blive en del af efterskolelivet med alt hvad dertil hører. Det er bl.a.: kontakt-lærerfunktion,          aftentilsyn og weekendtilsyn samt deltagelse i lejrture og anderledes dage.

-          Har lyst til at færdes blandt efterskoleelever og være med til både at udfordre og favne dem.

-          Kan tage ansvar for dine fag-områder, og føre eleverne til folkeskolens prøver eller vores egne prøver.

-          Har noget erfaring eller interesse for basis-friluftsliv.

Vi tilbyder

-          Et årsvikariat, der som udgangspunkt er på fuld tid (evt. mulighed for fastansættelse)

-          Ambitiøse og humoristiske kollegaer som løfter i flok.

-          Elever der gerne vil udfordres og favnes.

-          Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsområder.

 

Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey (38401451) eller viceforstander Anna-Mette Fischer (29858381).

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 28. april kl. 10.00. Ansøgningen sendes som én samlet fil til: kontor@himmelbjergegnens.dk                 

Vi forventer at gennemføre samtaler den 30. april.

 

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.    

Log ind