Vil du skabe en tryg og meningsfuld eftermiddag for en 8-årig dreng, der har brug for tydelighed og nærvær – og har du mulighed for at tage et vikariat i tre måneder?
Om opgaven
Stillingen er midlertidig og løber fra december 2025 til februar 2026.
Drengen lever med infantil autisme og bruger kun få ord, men udtrykker sig tydeligt med kropssprog og viser gerne, hvad han har lyst til. Han nyder at hoppe på trampolin, tegne, lege med sansesand og være ude – enten i haven eller på legepladsen i nærheden.
Din opgave er at hente ham fra skole og være sammen med ham i hjemmet eller udenfor. Du kan enten låne familiens ladcykel eller gå hjem sammen med ham. I timerne sammen skaber du ro og struktur, hvor han kan trives og føle sig tryg. Du skal være opmærksom hele tiden, da han har tendens til at ville løbe væk – både hjemme og ude.
Opgaven indebærer også personlig pleje.
Om dig
Du er tålmodig, tydelig og nærværende. Du aflæser hans behov og følger hans initiativ med ro og overskud. Du behøver ikke være faglært, men har erfaring med børn med særlige behov eller lignende opgaver.
Arbejdstid
Du arbejder 4 hverdagsvagter pr. måned – én hverdag om ugen fra kl. 15.00–19.30.
Den konkrete ugedag aftales fleksibelt med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk