Brænder du for E-sport og gaming, og kan du arbejde med sociale og digitale medier, som f.eks. grafisk design, video redigering eller lignende? Har du lyst til at bygge en stærk og sund digital kultur op, hvor netop disse elementer indgår i? Så har vi en fed mulighed til dig.
Vi søger en medarbejder til vores fritidsklub i Folehaven, som kan og vil berige vores unge med at dyrke E-sport og lære, hvordan man også kan bruge de digitale medier til at udvikle skills, der kan bruges senere i livet.
Udover E-sport, er det ikke så vigtigt, hvad du kan, eller hvilken uddannelse du har, bare du vil være med til at udvikle måden de unge ser digitale medier på. Du vil derfor også få mulighed for at være med til at sætte retning og rammer for, hvad vi skal kunne mere end E-sport og være med til at købe det rette udstyr på sigt.
Vi kan tilbyde - Gode E-sports/Gaming rum, samt en mulighed for at være med til at bygge en sund digital kultur op, hvor vi skal kunne mere end bare at spille.
- En stor portion af medbestemmelse, medindflydelse og medansvar, herunder økonomi til at indkøbe de rigtige ting for at kunne skabe de rette aktiviteter inden for den digitale verden.
- Forberedelsestid til at planlægge dagen og klargøre aktiviteter, samt fast ugentlig mødevirksomhed.
- At blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk.
- Et stort råderum og masser af tillid, men at der fra kollegaer og ledelse også forventes, at der tages ansvar og at aftaler bliver overholdt og opgaver bliver løst.
- En mangfoldig gruppe af skønne børn, som er meget engagerede og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del i at udvikle og afvikle disse.
- Et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på udvikling igennem sparring med hinanden og ledelsen. Dette understøttes også af kurser, temadage og uddannelse.
Vi ønsker at - Du har erfaring med E-sport for børn og unge i alderen 10-14 år. Du har måske også flere kompetencer inden for den digitale verden, og ved, hvordan man arbejder med sociale medier og lignende med børn og unge.
- Du har erfaring med og kompetencer til at vedligeholde et PC-rum og gaming-computere
- Du får et særligt ansvar for måden, som vi arbejder med digitale medier på, men du skal også være en aktiv og synlig del af den almindelige fritidsklub, f.eks. ved at lave mad, være flyver eller spille et brætspil.
- Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt.
- Du kan arbejde inkluderende, har pædagogiske overvejelser og du ønsker at arbejde med brugerinddragelse i dine aktiviteter.
- Du kan motivere, inspirere og involvere børn og kollegaer i dine aktiviteter.
- Er mødestabil, har gåpåmod og en god tone over for både børn, forældre og kollegaer.
- Har et inkluderende sind og rummer alle typer af børn.
Kort om Fritidscenter Indre Valby Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et UngeVærk og UnderVærk, samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave og Sluseholmen og modtager primært børn fra de nærliggende skoler.
Fritidscenter Indre Valby er en del af fritidsklyngen VVK, som dækker de kommunale 10-18 års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.
Praktisk info Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er en fast stilling på op til 32 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Sarah Therese Falster på 30 86 44 62.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest torsdag den 12. juni 2025 Samtaler finder sted mandag den 16. juni 2025 imellem klokken 17.00-20.00. Der vil i forbindelse med samtalen blive sendt en case ud, som du skal medbringe din løsning på til samtalen.