Om jobbet:
Vil du være med til at udvikle digitale læringsforløb og brugeroplevelser der støtter kommunens medarbejdere i at levere opgaver af høj kvalitet? Brænder du for at forstå brugernes behov for at designe den bedst mulige løsning?
Vi søger en barselsvikar til e-læringsteamet i Sundhed og Omsorg som kan indgå i et lille stærkt tværfagligt team, der arbejder i krydsfeltet mellem læring, UX og adfærdsdesign.
Det betyder at vi designer med udgangspunkt i brugernes behov og tænker læring og adfærdsændringer som en proces – ikke bare et kursus.
Du vil blive del af et team med kompetencer inden for projektledelse, UX og konceptudvikling, samt multimedieproduktion, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige typer af opgaver – fra design og udvikling af e-læring og videoer til strukturering af intranetsider, udarbejdelse af vejledninger og visuelt materiale, alt sammen med det formål at designe den bedste måde at nå vores målgrupper på.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Kandidatens profil:
Vi leder efter en kollega, der primært kan bidrage til teamet med kompetencer inden for projektledelse, herunder behovsafklaring, samt konceptudvikling og læringsdesign. Det vil være en fordel hvis du også har erfaring med multimedieproduktion og fx kan arbejde i Adobe-pakken og Articulate Storyline.
Vi forestiller os, at du:
Derfor skal du vælge os:
Om afdelingen:
E-læringsteamet er en del af Digitalisering i Sundhed og Omsorg, der hører til på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Digitalisering er en afdeling med 38 kolleger, som koordinerer den digitale indsats i en bredtfavnende organisation og på tværs af sundhedsområdet.
Besøg os her http://www.aarhus.dk/elaer
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt Hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Poul Martin Christensen på telefon +4551186460.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 02-11-2025 12:00.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i starten af november 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!