Dyrepasser til Klinisk Biokemisk Afdeling

fuldtid
Dyrepasser til Klinisk Biokemisk Afdeling
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Hvis du har lyst til arbejde med forsøgsdyr i en mindre stald, er du måske vores nye kollega. Da vi i stalden tilknyttet forskningen ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital søger en dyrepasser med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er en etårig ansættelse med henblik på fastansættelse, på 37 timer ugentligt, uden weekend- og helligdagsvagter og med betalt frokostpause.

Du skal være uddannet dyrepasser med speciale i forsøgsdyr og meget gerne have erfaring indenfor området. Du kommer til at arbejde i en relativ ny dyrestald, der huser en række forskellige genmodificerede musestammer samt rotter. Stalden deles af forskningsgrupper fra tre afdelinger: Center for Neurovidenskab & Stereologi, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Neuropsykiatrisk Laboratorium, Region Hovedstadens Psykiatri og Klinisk Biokemisk Afdeling.

Dine arbejdsopgaver bliver daglig pasning og tilsyn af dyrenes helbredstilstand, tilsyn af museavl, aflivning, skift og vask af vandflasker og bure samt rengøring af staldrum. Stalden er normeret til to fuldtids dyrepassere. Desuden har stalden mulighed for at ansætte to elever. I øjeblikket har vi en superdygtig elev, der netop står foran sit 2. hovedforløb. Udover det nævnte vil dine arbejdsopgaver, afhængigt af dine erfaringer, f.eks. være:

  • At bestille, modtage, registrere nye forsøgsdyr og opdatere journaler samt skemaer
  • At opsætte museavl, herunder at kønsbestemme, registrere, mærke og tage prøver til genotypning på afkom
  • At perfusionsfiksere dyr
  • At udtage diverse organer
  • At opsætte aktivitetsløbehjul og kontrollere funktionen af disse
  • At indoperere trådløse transmittere i bughulen af mus
  • At introducere nye medarbejdere/studerende til stalden og dens ordensregler
  • At vejlede og oplære elever
Vi søger en:

  • Uddannet dyrepasser som meget gerne må have erfaring i pasning og vævudtagning fra små forsøgsdyr
  • Der har gode samarbejdsevner, da godt samarbejde med din dyrepasserkollega og elev(er), samt med forskningsgruppernes akademikere, studerende, bioanalytikere og laboranter er essentielt
  • Der har overblik, er systematisk og serviceminded, samt har gode planlægningsevner, da hovedparten af den daglige arbejdstilrettelæggelse for stalden foregår lokalt med nærmeste dyrepasserkollega
  • Der er omhyggelig og struktureret, da det er centralt for brugbarheden af forsøgsdyrsresultaterne
  • Der er fleksibel, da forskning ikke nødvendigvis kan planlægges skematisk
  • Der har gode pædagogiske evner
Klinisk Biokemisk Afdeling

Klinisk Biokemisk Afdeling har cirka 140 ansatte, hvoraf omkring 10 personer er involveret i dyreeksperimentelt arbejde. Disse er tilknyttet de to forskningsgrupper, som er en del af afdelingen. Den ene af disse arbejder med signalering i nervesystemet og døgnrytmer og den anden med glucagon og metabolisme. Du kan læse mere om afdelingens forskning her, Det er cheflæge, professor Jens Hannibals, der er ansvarlig for stalden.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:

  • Engagerede, hjælpsomme og dygtige kollegaer, som har fokus på udvikling og god introduktion til arbejdsopgaver
  • Alsidige arbejdsopgaver
  • Fleksible og gode arbejdsforhold
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte dyrepasser Pernille Ørtberg Olsen, pernille.oertberg.olsen@regionh.dk, telefon: 21381035, biokemiker Birgitte Georg, birgitte.georg@regionh.dk, telefon: 51536413, eller cheflæge Jens Hannibal, jens.hannibal@regionh.dk, telefon: 51540169. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2025.



Log ind