Dyrenes Beskyttelse søger Souschef til Århus Internat

fuldtid
Dyrenes Beskyttelse søger Souschef til Århus Internat
  • Dyrenes Beskyttelse
  • Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg

Dyrenes Beskyttelse har et landsdækkende net af internater som passer de mange dyr i nød som kommer ind til os via Dyrenes Vagtcentral og fra vores frivillige. Samtidig er det internaternes fornemste opgave at sørge for at dyrenes formidles videre til nye kærlige hjem. Det gør vi så godt, at vi hvert år finder hjem til mere end 8.000 dyr.

Dyrenes Beskyttelse har 8 internater placeret på Bornholm, Roskilde, Falster, Fuglebjerg, Fyn, Brande, Århus, og i Nordjylland. 

På Århus Internat har vi store ambitioner på dyrenes vegne, og søger en Souschef der sammen med den øvrige ledelse skal stå i spidsen for at drifte og udvikle Århus Internat. Vi ønsker at skabe et kraftcenter for dyreværnsarbejde – og selvfølgelig at formidle de dyr, som har brug for et nyt hjem. I 2025 formidlede Århus Internat over 1.500 dyr til nye hjem. 

Sammen med teamet på Århus Internat skal souschefen sikre, at vi hjælper dyr i nød, finder nye hjem til disse og samtidig udvikler internatet i Århus. Og vi har store ambitioner.

Hovedopgaverne på Århus Internat er, at:

  • hjælpe dyr i nød
  • formidle dyr til familier 
  • være et samlingspunkt for Dyrenes Beskyttelse i lokalområdet
  • øge tilknytningen af frivillige til internatet
  • øge bevidstheden om god dyrevelfærd via rådgivning, kampagner o.a.
  • inddrage lokalområdet i internatets arbejde
  • tilbyde service, kvalitetsfoder og tilbehør til familiedyr til en god pris
  • være økonomisk bæredygtige.

Dine ansvarsområder

Som Souschef vil du sammen med den øvrige ledelse, personale og frivillige få ansvaret for den daglige drift af Århus Internat.

Derudover vil du få ansvaret for, at: 

  • sikre et tæt samarbejde med de frivillige og Dyrenes Vagtcentral 1812
  • sikre driften af pension på stedet
  • bibeholde det gode samarbejde med Falck og Politi 
  • styrke formidlingen af dyr samt salg af foder og andet tilbehør til familiedyr 
  • styrke det lokale samarbejde omkring fundraising, events, donationer samt arbejde for at udbrede kendskabet til Dyrenes Beskyttelses frivillige arbejde
  • udvikle internatet til at være et kraftcenter for dyr i område Århus 

Om dig

Du har relevant ledererfaring og også gerne en lederuddannelse. Meget gerne suppleret med en faglig uddannelse inden for dyreverden.

Endvidere lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med personaleledelse
  • har lysten til at være synlig både ved dyrene og på gulvet, sammen med personalet og de frivillige
  • er forretningsorienteret og kan drive udvikling
  • har forståelse for regnskab og budget
  • er interesseret i dyreadfærd og velfærd, samt har forståelse for relationerne mellem mennesker og dyr 
  • er serviceminded og kan give en hånd med der hvor der er behov, særligt i kontakten med adoptanter, frivillige og beredskab
  • har forståelse for arbejdet i en interesseorganisation, der både har ansatte og frivillige 
  • er forberedt på sæsonudsving hvor sommer/efterår er årets travleste tid 

Vi forventer, at du er i stand til at arbejde i et team og at du kan få alle med, men også at du kan stå stærkt i rollen som leder. Du skal også kunne håndtere mange bolde på én gang og stadig levere et højt serviceniveau. Internatet er i gang med en rivende udvikling og vi forventer derfor, at du kan begå dig i forandringsledelse og formår at have dit team med dig. Den langsigtede målsætning er, at internatet skal være økonomisk bæredygtigt. Af den grund er det vigtigt med en forretningsmæssig forståelse i kombination med dyreværnsarbejdet, så vi kan hjælpe endnu flere dyr, end vi gør i dag.


Vi tilbyder

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job med stor selvstændighed og ansvar, gode engagerede kollegaer og medarbejdere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. 


Om ansættelsen

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Forventet tiltrædelse den 1. april 2026.

Internatet er beliggende Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg. Besøg evt. internatets hjemmeside her


Arbejdstid

Internatet er bemandet fra kl.07.00-21.00 365 dage om året, derfor skal der forventes forskudte arbejdstider, der er fordelt på dag/aften hverdag/weekend.


Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret Internatleder for internatet Susanne Justesen på susajust@dyrenesbeskyttelse.dk


Er du interesseret?

Ansøgning og CV sendes senest den 10. februar 2026. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs. 

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Log ind