Vil du lede og udvikle et engageret salgsteam – og samtidig bidrage aktivt til Dyrenes Beskyttelses vigtige arbejde for dyrevelfærd? Har du erfaring med salg, fundraising og ledelse, og trives du med ansvar i en dynamisk hverdag med fokus på resultater og mennesker? Så er du måske vores nye Aftenholdsleder.
Om stillingenSom Aftenholdsleder i Salg & Service får du ansvaret for den daglige ledelse af vores aftenhold af fundraisere. Aftenholdet spiller en central rolle i vores salgs- og fundraising indsats, og du får en nøglerolle i at sikre høj performance, kvalitet og faglighed i salgsdialogen og motiverede medarbejdere.
Du bliver en synlig og hands-on leder, der både driver teamets resultater og bidrager aktivt til træning, coaching og udvikling af medarbejderne.
Stillingen er placeret i Salg & Service og indgår i teamledergruppen med reference til Leder for Salg & Service.
Arbejdstiden ligger primært i eftermiddags- og aftentimerne.
Din hverdag hos osSom Aftenholdsleder har du det samlede ansvar for aftenholdets drift og udvikling. Du skaber struktur, retning og engagement i teamet og sikrer, at salgsindsatsen gennemføres effektivt og med høj kvalitet.
Du arbejder tæt sammen med salgstrænerne, vores Performance Ansvarlig og øvrige kollegaer og er med til at omsætte kampagner, mål og indsatser til konkrete resultater i hverdagen.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være at:Salg og Service er en del af Engagement og Fundraising og her vil du indgå i en stærk gruppe af kollegaer, hvor fællesskabet er bygget op omkring vores værdier, og hvor du vil være med til at præge, hvordan opgaver og hverdag skal planlægges.
Vi er en arbejdsplads præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt samarbejde både internt og eksternt, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi har et stærkt fagligt miljø med store ambitioner og et aktivt samarbejde på tværs af afdelinger.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationerDin uddannelsesbaggrund er underordnet. Det er dog en fordel, hvis du har erfaring fra en NGO, men det er ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har erfaring og lyst til at lede mennesker og skabe resultater.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Som person er du engageret, relations stærk og tydelig i din ledelse. Du formår at skabe både tryghed og ambition i dit team.
Som person er du imødekommende og samarbejdsorienteret, og du deler gavmildt ud af din faglighed. Du er nysgerrig på, hvad andre kan bidrage med i de mange forskellige opgaver og situationer, du bliver en del af.
Du arbejder selvstændigt, samtidig med at der er gode muligheder for sparring med kolleger og chefer
Vi tilbyderDyrenes Beskyttelse er kendetegnet ved en uformel omgangstone med vægt på sparring samt åbne døre på alle niveauer. Vi tilbyder en dynamisk og lærerig hverdag på en arbejdsplads, der prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde meget højt. Du vil få en stor kontaktflade og komme til at arbejde sammen med meget engagerede og kompetente kolleger.
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med stort fokus, faglige udfordringer og mange spændende opgaver.
Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.
Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.
Arbejdstiden vil være varierende og man skal forvente aftenvagter til kl. 20:00, 2-3 dage om ugen.
Om Dyrenes BeskyttelseHos Dyrenes Beskyttelse hjælper vi dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur. Vores landsdækkende netværk af frivillige, dyrlæger, internater og vildtplejestationer hjælper tilskadekomne og nødstedte dyr. Dyrs velfærd er i meget høj grad påvirket af de regler og love, som politikerne i Danmark vedtager. Derfor arbejder vi for, at lovgivningen bliver indrettet til dyrenes bedste, og samarbejder med politi og andre relevante myndigheder for at sikre, at lovgivningen om dyr bliver overholdt.
Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Salg & Service Mubeen Sadiq på msa@dyrenesbeskyttelse.dk.
Er du interesseret?
Ansøgning og CV sendes via dette link senest den 15.3.26.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og derfor afholder vi ansættelsessamtalerne løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette person.
Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.
Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.