Har du lyst til at være med til at udvikle sundhedsvæsenet i Danmarks største region? Og trives du med at arbejde i et spændende krydsfelt mellem faglighed, administration og politik? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer dér, hvor de virkelig gør en forskel – og samtidig blive en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og hver dag arbejder for et bedre sundhedsvæsen.
Dine arbejdsopgaver Vi arbejder tæt på de regionale beslutningsprocesser og har et stærkt samarbejde på tværs af fagligheder. Opgaverne spænder bredt – fra politiker- og ledelsesbetjening til analyse, planlægning, projektarbejde og borgerkontakt. Og du kommer til at samarbejde tæt med hospitalerne og andre vigtige aktører på sundhedsområdet.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Ledelsesbetjening tæt på den politiske og administrative ledelse
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg, redegørelse og analyser
- Deltagelse i nationale og tværregionale arbejds- og styregrupper
- Udarbejdelse af planer, beslutningsoplæg og analyser til koncerndirektionen, hospitalsdirektionerne og politikerne
- Besvarelse af politikerspørgsmål og understøttelse af den interne kommunikation i regionen
Vi tilrettelægger dine opgaver, så de matcher dine kompetencer, interesser og erfaringer.
Om dig Du har en relevant kandidatuddannelse – fx cand.scient.pol. eller cand.scient.san.publ. Du kan både være nyuddannet eller have erhvervserfaring med dig. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på at arbejde i et politisk og fagligt miljø, hvor dagsordenerne kan ændre sig hurtigt, og hvor samarbejde er nøglen til at lykkes.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har politisk forståelse og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
- Har godt humør og trives med varierende opgaver og deadlines
- Er en stærk formidler – særligt skriftligt – og kan omsætte sundhedsfaglige input til klare beslutningsoplæg
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe fremdrift i komplekse processer
- Har overblik, tænker strategisk og arbejder løsningsorienteret
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret af at skabe bedre løsninger på sundhedsområdet
Om os Enhed for Hospitalsplanlægning hører til i Center for Sundhed – et af Region Hovedstadens syv koncerncentre. Vi arbejder med mange spændende og centrale områder som fødeområdet, akutområdet, kræftområdet, sundhedsreformen, ny sundhedsplan og dannelsen af Region Østdanmark.
Vi er omkring 24 engagerede kollegaer fordelt i teams, og du vil typisk være en del af flere faglige fællesskaber. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi prioriterer samarbejde højt. Hos os er der plads til smil og en uformel omgangstone, og vi giver hinanden støtte og sparring i hverdagen.
Vi har stor tillid til, at du selv kan tilrettelægge dine opgaver og arbejdsdag. Der er gode muligheder for fleksibilitet og hjemmearbejde – for selvom opgaven handler om liv, handler det også om et godt arbejdsliv.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi håber at kunne byde dig velkommen senest 1. maj 2026.
Fysisk tjenestested er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.
Ansøgning og ansættelsesforløb Send gerne din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 8. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11 og 12.
Vi søger
flere nye kollegaer, og ansættelserne sker efter gældende overenskomst og ud fra kvalifikationer og erfaring.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Jesper Myrup på tlf. 23 60 71 36 eller konstitueret sektionschef Camilla Lindgreen på tlf. 21 52 56 59.
Region Hovedstaden opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.