Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en engageret og vedholdende kollega til at indgå i et team, der står for drift og udvikling af kontrolmiljøet, der understøtter indkøb i Forsvaret. Hovedudfordringen er at balancere ønsket om at købe ind hurtigst muligt med behovet for ikke at gå på kompromis med ansvarlighed.
Er du en effektiv og struktureret person, der kan håndtere flere opgaver samtidigt? Motiveres du af at have indflydelse på dine opgaver og samarbejde med engagerede kollegaer? Og vil du være med til at gøre en forskel for de danske soldater? Så er du måske den medarbejder, vi søger.
Om os: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse understøtter Forsvarets opgaver ved at anskaffe materiel og it i form af bl.a. skibe, fly, kampvogne, kommunikationssystemer, it-systemer, uniformer og alt det materiel, der indgår i disse.
Et væsentligt område for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er at skabe hastighed i indkøbsprocessen i henhold til større behov for materiel. Forsvaret søger at balancere risikoperspektivet mellem hastighed og robuste samt effektive processer.
Du bliver en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses Proces- og Digitaliseringsafdeling i transformationssektionen, som sektionschef Ida Bjørlig beskriver:
”
Sektionen er ansvarlig for en bred vifte af opgaver bl.a. drift og løbende styrkelse af kontrolmiljøer ud fra en risikobaseret tilgang, hvilket betyder, at der er en konstant dynamik i måden, opgaverne løses på. Opgaverne spænder fra meget konkrete og håndgribelige opgaver til mere abstrakte og komplekse udfordringer. Det er denne variation og kompleksitet, der gør arbejdet i sektionen både spændende og udfordrende”.
Vores omgangstone er uformel og bygger på en høj faglighed og professionalisme, hvor vi prioriterer fleksibilitet og trivsel højt. Vi stræber efter at opretholde en sund balance mellem arbejdet og fritiden, bl.a. tilbyder vi fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Om stillingen: Du kommer til at arbejde med opgaver relateret til indkøb som helhed, da proces og kontrolmiljø skal hænge sammen. Du vil primært arbejde med drift og udvikling af kontrolmiljø for indkøb i spændingsfeltet med at sikre hastighed i og fastholde af en robust proces.
Dine hovedopgaver i stillingen vil i samarbejde med en kollega være:
- Drift af det eksisterende kontrolmiljø, hvilket bl.a. omfatter kontroludførsel og rapportering.
- Opfølgning på kontrolmiljøet og indkøbsprocessens tilstand.
- Løbende kommunikation og dialog med interessenter relateret til kontrolmiljø.
- Forestå løbende risikovurdering samt indgå i arbejdet med udvikling af mitigerende handlinger til de identificerede risici.
- Udvikling og tilhørende implementering af forbedringer af kontrolmiljøet.
- Bidrage til udvikling og opdatering af Forsvarets processer og arbejdsgange relateret til indkøb.
- Indgå i sektions øvrige opgaver efter behov.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med interessenter på tværs af Forsvaret, og du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du løbende kan udvikle dine kompetencer.
Om dig: Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund primært inden for regnskab og revision, og at du har erfaring med risikostyring, gerne fra en større virksomhed.
Du har gerne erfaring med indkøbsprocesser og tilhørende kontrolmiljøer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP eller et tilsvarende ERP-system, og hvis du tidligere har arbejdet med at systemunderstøtte processer.
Du arbejder selvstændigt og tager naturligt ansvar for dine opgaver, samtidigt med at du trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder. Du møder andre med energi og nysgerrighed, lytter for at forstå og har tålmodighed til at forklare – også når tingene er komplekse. Når det er nødvendigt, formår du samtidigt at skubbe konstruktivt på og sikre fremdrift.
Du er god til at formulere dig præcist og forståeligt på skrift og i tale, og har en udpræget sans for planlægning og struktur.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for Transformationen Ida Bjørlig på telefon 2445 0412.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den 7. april 2026. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.