Om jobbet:
Vi søger en ny kollega i vores tværfaglige team, som har gode faglige kompetencer ind i arbejdet med fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere. Din personlighed og lyst til styrkelse af det meningsfulde liv for vores borgere er afgørende faktorer.
På Lisbjerghus øver vi os i at have stærkt fokus på at styrke borgernes håb, drømme og ønsker – både de, der former hverdagen og de, der rækker længere ud i livet.
Det kan kræve stærkt detektivarbejde at gennemskue hvis borgere med udviklingshæmning er syge. Det kræver derfor også en faglig indsats at støtte læger og hospitalspersonale i at spotte hvad der er på spil, da det ofte ikke er så oplagt. Som SOSU-assistent hos os, har du medicinansvar og skal sammen med de 3 andre assistenter, sikre oplæring af nyansatte. Det forventes, at du bidrager med dine sygeplejefaglige betragtninger omkring borgerne ind i personalegruppen.
Stillingen er på 37 t/uge. Det er dog muligt at tilpasse stillingens timeantal ud fra dine ønsker.
Bofællesskabet har 14 borgere i alderen 20-45 år med nedsat fysisk og kognitivt funktionsniveau og som derfor i varierende grad, har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel tilrettelagt tilgang.
Nogle borgere er stort set selvhjulpne, med behov for støtte i dagligdagens struktur og aktiviteter. Nogle få borgere har brug for massiv hjælp til stort set alle praktiske og personlige gøremål f.eks. sondeernæring og mobilisering.
Borgernes behov kan f.eks. være støtte/hjælp til praktiske opgaver - oprydning i egen lejlighed, hjælp til økonomi, personlig hygiejne, kontakt og ledsagelse ifm. læge og tandlægebesøg m.m.
Borgernes udfordringer og støttebehov er meget forskellige. Du skal med dine sundhedsfaglige briller bidrage med øget opmærksomhed på udvikling af borgernes funktioner, når du skal tage højde for borgernes kognitive vanskeligheder, fysiske og psykiatriske diagnoser, autisme, syns- og hørehæmning, spasticitet og/eller bevægelseshæmning.
De fleste borgere har hjemmedage og alle har mål/delmål for deres liv, som vi støtter dem i at opnå. Nogle borgere har arbejde, andre har aktivitetstilbud og nogle har det bedst med altid at være hjemme i vante omgivelser. Vi arbejder på tværs gennem faglig sparring/VISO-forløb med personale på borgernes aktivitetstilbud.
Du bliver en del af en tværfaglig medarbejdergruppe af pædagoger, pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere, terapeut, omsorgsmedhjælpere, nattevagter, rengøring og 1 afdelingsleder.
Vi er desuden uddannelsessted for pædagoger, pædagogiske assistenter og SOSU-assistenter. Fælles for alle på Lisbjerghus er, at vi brænder for arbejdet med borgerne og deres pårørende.
Arbejdstiden ligger alle ugens dage i skiftende dag-, aften- og mellemvagter i tidsrummet mellem 07.00-22.30. Da vi er et døgndækket tilbud, vil der også være weekendarbejde. Jul, nytår, helligdage og sommerferie planlægges særskilt.
Din profil:
Vi ønsker at du,
Din personlige profil
Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at modtage din begrundede ansøgning, hvor vi ønsker at du beskriver hvordan din fagprofil vil passe ind hos os.
Derfor skal du vælge os:
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med recovery-orienteret rehabilitering, hvilket betyder, at vi understøtter borgerne i at tage roret i eget liv – med udgangspunkt i deres håb, ønsker og drømme.
I Bofællesskabet Lisbjerghus kan vi bl.a. tilbyde
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anja Dissing, afdelingsleder på; Tlf.nr.: 41854835 eller anjdi@aarhus.dk
Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Stillingen ønskes besat pr. 1/3-26 men gerne tidligere.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 14/1-26
Samtaler afvikles: 20/1-26 mellem kl. 08.00-15.00
Om os
Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser.
Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv.
Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!