Hvis du er en dygtig Power BI-udvikler, som kunne tænke dig at arbejde med et vigtigt dataområde i Københavns Kommune, er denne stilling måske noget for dig. Som Power BI-udvikler i Forretnings- og Masterdata får du stor mulighed for at drive og bidrage til arbejdet med rapportering, analyse og datamodellering i Københavns Kommune. Du kommer primært til at fokusere på indkøbsområdet, hvor Københavns Kommune årligt indkøber for over 16 milliarder kroner. Vi står overfor en større modernisering af rapporteringen på området, og her kommer du til at få en vigtig rolle.
Du får mulighed for at være del af hele processen på området fra kortlægning af brugerbehov, forretningslogik og processer til udvikling og implementering af dataværktøjer og rapporter. Dette sker i tæt samarbejde med backend-udviklerne i kontoret, interessenter på tværs af kommunens syv forvaltninger, og de andre medarbejdere i teamet.
Blandt dine arbejdsopgaver vil du blive ansvarlig for at udvikle en portefølje af rapporteringsløsninger, der giver ledere og indkøbsansvarlige i Københavns Kommune den nødvendige indsigt til at styre og optimere deres indkøb.
Dine primære arbejdsopgaver Vi lægger vægt på at finde dig, der har lyst til at indgå i et stærkt samarbejde med tæt sparring og faglige diskussioner om både tekniske og datamæssige problemstillinger på indkøbsområdet. Der vil være et stigende fokus på at udvikle rapporter med høj brugervenlighed, gennemsigtighed og værdiskabelse for brugerne, der spænder på tværs af kommunens forvaltninger.
Dine opgaver kan spænde bredt, men vil være forankret i indkøbsdata. Opgaverne kan eksempelvis være
- afdækning af forretnings- og styringsbehov omkring indkøb ude i forvaltningerne
- udvikling af strategisk ledelsesinformation til forbrugsstyring eller sikring at indkøb sker på de lovpligtige aftaler
- udvikling af taktiske rapporter til at forbedre kategoristyring og aftaledækning af vores indkøbskategorier
- udvikling af operationelle rapporter til at understøtte indkøbsorganisationen i deres daglige opgaver
- dataunderstøttelse af politiske spørgsmål eller faste opgørelser indenfor kommunens indkøbspolitik
- videreudvikling eller ombygning af den eksisterende rapporteringsportefølje i Power BI-platformen
- kravspecifikation af dataleverancer og dataflows til backend-udviklere.
Udviklingsarbejdet vil ske i samtidig med løbende behovsafdækning og forretningsafklaringer. Derfor vil du have gavn af et selvstændigt sind, der med nysgerrighed og en struktureret tilgang kan definere og løse egne opgaver i tæt dialog med resten af teamet, såvel som ledelsen.
Stærke kompetencer og personlig karakter Dette er en spændende mulighed for dig, som har erfaring med udvikling af Power BI-rapporter, som både er brugervenlige og værdiskabende.
For at lykkes bør du have stærk forståelse for hvordan data præsenteres på den bedst mulige måde og hvordan forretningsprocesser kan understøttes af data. Derudover skal du være i stand til at drive forretningsdialoger selvstændigt og trives med at snakke med forretningsbrugere for finde de gode data- og rapporteringsløsninger på deres problemstillinger.
Vi forestiller os, at du har - erfaring med Power BI eller eventuelt andre rapporteringsværktøjer
- erfaring med dimensionel modellering eller datamodellering generelt
- stærk sans for effektiv visuel formidling af data
- lysten, evnen og viljen til at kaste dig ud i områder med stort uforløst potentiale
- viden om indkøbsområdet, finansprocesser eller økonomistyring er en fordel, men ikke et krav
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke lige så vigtig som dine tidligere erfaringer. Uanset din uddannelsesmæssige baggrund opfordrer vi den rette kandidat til at søge.
Stærkt fagligt miljø med mulighed for indflydelse Vi tilbyder et job i et stærkt fagligt miljø i en virksomhed med store datamængder og fokus på at lave værdiforøgende drifts- og ledelsesinformation. Du bliver en del af kontoret Forretnings- og Masterdata i Koncernservice, som hører under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Forretnings- og Masterdata består af over 55 dedikerede datamedarbejdere.
Din rolle befinder sig i teamet Forretningsdata Økonomi, der består af 14 data- og fagspecialister og kendetegnes som fagligt stærkt, videnstungt og specialiseret indenfor data omkring økonomi, indkøb og bæredygtighed.
Som en del af Københavns Kommune tilbyder vi gode arbejdsvilkår såsom - fleksible arbejdsforhold, med gode muligheder for hjemmearbejde
- et job med mening og personlig udvikling på landets største arbejdsplads
- et stærkt fagligt miljø, hvor sparring og feedback er en naturlig prioritet
- gode og dygtige kolleger med en åben omgangstone og et stærkt fællesskab
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Er du blevet nysgerrig? Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Andreas Palme Hammershøy på 20 34 09 35.
Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025. Vi holder 1. runde samtaler den 22.-24. oktober og 2. runde samtaler den 29.-30. oktober.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 600 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune.
Mød os på www.koncernservice.kk.dk.