Dygtig pædagog søges til SFO og klub

deltid
Dygtig pædagog søges til SFO og klub
  • EGEBAKKESKOLEN
  • Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand

Er du også vild med fritidspædagogik?

Egebakkeskolens SFO og klub søger en dygtig pædagog i fast stilling med start d. 1. august 2025. Pædagogstillingen er på 30 timer ugentligt med 4 ugentlige lektioner i 0.kl som kontaktpædagog. 

Hvem er vi?

Egebakkeskolen er en fri grundskole, der bygger på det kristne livssyn på et folkekirkeligt grundlag. Det forpligtende fællesskab er en bærende værdi hos os. Vores tilgang til læring er både vidensbaseret og musisk-kreativ og bygger på, at alle børn har ressourcer, styrker og udviklingspotentiale. Egebakkeskolens SFO og klub danner rammen om kreative børn og unge fra 0.-6. kl. fordelt på SFO og klub. I fritidsdelen arbejdes der ud fra en fritidspædagogisk vision, der matcher skolens værdier.

Egebakkeskolen er en skole i vækst, hvor du møder ca. 330 skønne børn, dygtige medarbejdere, en engageret forældrekreds samt et ledelsesteam og en administration, som arbejder tæt sammen. Skolen vil vokse til en fuld 2-sporet skole indenfor en årrække. Det betyder, at SFO og Klub også udvides i takt med at skolen udvides.

 Vi søger en ny pædagog der:

  • er vild med fritidspædagogik! 
  • brænder for udeliv, musik, bevægelse eller noget helt andet :) , og har erfaring med at inddrage det i den pædagogiske praksis.  
  • medtænker læringsbegrebet i sin pædagogiske praksis.
  • aktivt går ind i et konstruktivt samarbejde med børnehaveklasseleder og skoledel, hvor kerneopgaven er i fokus.
  • brænder for arbejdet med skolebørn, tager initiativ og vil gå aktivt ind i SFO’ens fortsatte udvikling, samt være med til at sikre alle børns trivsel. 
  • ser sig som medansvarlig for SFO’ens pædagogiske udvikling, og er faglig stærk i målgruppen.
  • er fleksibel, stabil, og omstillingsparat i en aktiv skole- og SFO-hverdag. 

På Egebakkeskolen kan vi tilbyde dig en dynamisk og spændende arbejdsplads, med stor frihed i den pædagogiske planlægning, samt mulighed for at skabe nyt, i tæt samarbejde med en meget aktiv og engageret personalegruppe. Vi er også en skole, som vægter de sociale arrangementer højt, hvor alle skolens medarbejdere deltager. 

Du er meget velkommen til at besøge skolen, efter aftale med leder af indskoling (Trin 1) Søren Hulvej Andersen, tlf: 86 24 60 61 eller mobil: 26 18 68 21 (mellem kl. 10- 15) 

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem BUPL og Frie Grundskolers Fællesråd for pædagogisk personale ved de frie grundskoler. 

Ansøgning med relevante bilag sendes senest 12/6-2025 

Ansøgningen sendes pr. mail:  sa@egebakkeskolen.dk 

Der er ansættelsessamtaler tirsdag d. 24/6-2025

                               

 

 

Log ind