Dygtig og nærværende pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til vores dejlige børn i Børnegården Frederiksholm

fuldtid
Dygtig og nærværende pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til vores dejlige børn i Børnegården Frederiksholm
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Som pædagogisk medarbejder i den integrerede institution Børnegården Frederiksholm er du med til at varetage den pædagogiske praksis, og du har stor indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde

Børnegården Frederiksholm er en 0-6 års institution fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi er beliggende i Sydhavnen tæt på grønne omgivelser og mulighed for gratis parkering.

Børnegården er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F, hvor kerneopgaven er at udvikle trygge, nysgerrige og livsduelige børn i tæt samarbejde med forældrene.

Vi kan tilbyde dig ledere og kollegaer, som

  • smiler og griner og gerne vil samarbejde
  • tilbyder mentor, ledelse tæt på og mulighed for sparring
  • ikke forventer, at du kan det hele fra starten – vi vil gerne lære og udvikle os sammen
  • tager børnene seriøst og følger deres initiativ og er klar på positivt samspil
  • bruger både varme og faglighed, så forældrene føler sig set og hørt som vigtige samarbejdspartnere
  • har overblik og mod, kan rumme indsatser, krav og forventninger i henhold til den styrkede læreplan etc. og omsætter det til pædagogisk praksis
  • kan reflektere over egen og andres praksis på en respektfuld måde og samarbejder om fælles løsninger
Vi leder efter dig, der

  • har erfaring i at arbejde med børn – enten som pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent
  • brænder for at arbejde med børn og familier med bred mangfoldighed
  • begejstres af de små vigtige skridt og skaber pædagogisk praksis, som børnene profiterer af
  • er optaget af barnets sproglige udvikling
  • er med til at skabe mangfoldige fællesskaber og værner om disse
I Børnegården arbejder vi målrettet med udviklingen af vores pædagogiske praksis med fokus på

  • fælles fagligt fundament og fælles børnesyn, hvor vi altid har fokus på barnets intention
  • etablering af tydelige læringsmiljøer og udvikling af børnenes legekompetencer ved at sætte ord på og deltage i legen
  • at tilbyde hjemmebesøg med fokus på modtagelsen af den nye familie
  • hverdagsrutiner som læringsrum – dvs. sprog i hverdagen og trygge relationer mellem voksen og barn
  • sensitivitet i samspil og spejling af børnenes følelser
  • tværfagligt samarbejde med vores Ressourceforum bestående af støttepædagoger, psykologer, tale-høre-konsulenter m.fl.
  • mentorordning for nye medarbejdere, som sammen med ledelsen vil støtte dig i at komme bedst muligt ind i vores pædagogiske arbejde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vores åbningstid er kl. 6.00-17.15 alle hverdage.

Ansættelse er fra den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Vi er fleksible i forhold til timer og opstart for det rigtige match.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Mere information
Læs mere om os på vores hjemmeside: https://bgfrederiksholm-kk.aula.dk/.

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marlene Esmann på 2336 1464 eller komme forbi til en kop kaffe og rundvisning i huset.

Søg via linket senest mandag den 31. marts 2025
Vi holder løbende samtaler.

Log ind