Dygtig og erfaren regnskabsassistent søges til ORIS Tandlægernes hovedkontor

fuldtid
Dygtig og erfaren regnskabsassistent søges til ORIS Tandlægernes hovedkontor
  • ORIS Tandlægerne
  • Skæringvej 94, 8520 Lystrup

Dygtig og erfaren regnskabsassistent søges til ambitiøs tandlægekæde

ORIS Tandlægerne er en moderne, fagligt stærk og værdidrevet tandlægekæde med en klar mission: at skabe de bedste rammer for både patienter og medarbejdere. Vi har 17 tandlægeklinikker spredt over hele landet og ca. 350 medarbejdere – og der kommer løbende nye klinikker og medarbejdere til. ORIS er skabt og primært ejet af tandlæger med den vision, at tandlægerne skal bruge tid på tandlægearbejde, mens et professionelt hovedkontor tager sig af alt det andet – og du kan blive en del af rejsen.

Stillingen – en central rolle i en moderne økonomifunktion

Med en omsætningsvækst på DKK +100 mio. over det seneste år og med yderligere klinikker på vej ind i kæden, har vi brug for en ny kollega i vores regnskabsafdeling for at kunne hjælpe vores klinikker. Vi søger en erfaren regnskabsmedarbejder, der er i gang med eller har læst en HD eller lignende, og som har lysten til at være med til at udvikle og digitalisere en central regnskabsfunktion.

I ORIS vil du opleve et stort fokus på faglig udvikling, samtidig med at ansvaret for at drive opgaverne er lagt ud til den enkelte. Vi har et dynamisk og uformelt miljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs og aldrig står alene med udfordringer. Din arbejdsuge kommer til at bestå af et mix af faste og afvekslende opgaver, hvor der er rig mulighed for at sætte dit præg. Kombinationen af dette giver en meget høj medarbejdertilfredshed på kontoret. Når vi overtager en klinik, flyttes bogføring og løn til hovedkontoret.

Du vil bl.a. skulle varetage følgende arbejdsopgaver:

  • Finans-, debitor- og kreditorbogholderi
  • Afstemning og betalinger i bank
  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
  • Kvalitetssikring af den løbende rapportering samt sikring af overholdelse af deadlines
  • Deltagelse i implementering af digital fakturagodkendelse og løbende optimering af regnskabs- og bogholderifunktionen
  • Digitalisering og standardisering af processer og arbejdsgange
  • Lønkørsel for en række klinikker og afstemning af løn for enkelte klinikker
  • Andre opgaver, der følger med i en traditionel bogholderiafdeling

Din profil – stærk på tal, digital forståelse og samarbejde

Du er erfaren i en økonomi- eller regnskabsfunktion og trives i rollen som faglig specialist, og har som minimum gerne taget nogle fag i HD-regnskab. Du er tryg i økonomisystemer og har lyst til at arbejde i en organisation, hvor digitalisering er et strategisk fokus. Har du erfaring med konsolidering af kæder eller filialstrukturer, er det en fordel.

Som person:

  • Du har et positivt mindset og en naturlig evne til at skabe gode relationer
  • Du trives i perioder med højt tempo og mange bolde i luften
  • Du er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Du sætter pris på et uformelt miljø, hvor man hjælper hinanden
  • Du er nysgerrig på nye teknologier og arbejdsgange

Du er en person, der både kan drive dine egne opgaver og samtidig bidrage til teamets samlede udvikling.

Vi tilbyder – et stærkt fællesskab og en arbejdsplads i udvikling

Du bliver en del af et kompetent, nærværende og ambitiøst hovedkontor i Lystrup (Aarhus) med reference til vores CFO. Hos os får du:

  • Et uformelt, trygt og fagligt stærkt miljø
  • En udviklingsorienteret kultur, hvor du er tæt på beslutningerne
  • En bred kontaktflade til klinikker, ledelse og øvrige funktioner
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for både fuldtid
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Frokostordning og sundhedsforsikring
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og samarbejde er helt centralt

Du bliver en del af en organisation i vækst – og du kommer til at mærke, at dit arbejde skaber reel værdi for både kolleger og klinikker.

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv i rollen, så glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV via linket herunder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Vice‑CEO og CFO, Lars Zinck, på +45 5171 1008.

Læs mere om os på www.oris.dk

Log ind