Er du en erfaren mekaniker, der vil arbejde med spændende beredskabsopgaver og vedligeholde? Trives du i en hverdag, hvor ikke to dage er ens – og hvor både værkstedsarbejde og udkald i felten er en del af pakken? Så er du måske vores nye kollega i Banedanmark! Om jobbet Hos Banedanmark i Fredericia søger vi en alsidig og engageret medarbejder, der både kan arbejde på vores ECM-certificerede værksted og deltage i beredskabets operative opgaver. Stillingen kombinerer klassisk mekanikerarbejde med specialiserede opgaver i forbindelse med nedbrud, afsporinger og andre hændelser på jernbanen.
Du får base i Fredericia, men der kan være lejlighedsvis rejseaktivitet til Roskilde og Glostrup. Du vil få ansvar for:
- Reparation og vedligeholdelse af vores 2-vejs køretøjer, troljer og gule maskiner (kraner, dieselmotorer, hydraulikanlæg, transmissioner, pneumatik, el-anlæg, PLC).
- Operative opgaver i beredskabet – udkald, øvelser og håndtering af jernbanehændelser.
- Deltagelse i mekaniker og beredskabsvagter, hvor hurtig udrykning og handlekraft er afgørende.
- Fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring af det udførte arbejde.
Din nye hverdag Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du både arbejder med værkstedsopgaver og beredskabsindsatser. Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser, sparring og specialiserede opgaver. Et godt kollegialt fællesskab og en arbejdsplads med fokus på sikkerhed, kvalitet og arbejdsmiljø.
Beredskabet varetager på landsplan ca. 160 udkald om året
Din hverdag vil veksle mellem dage med værkstedsarbejde fra kl. 07:00–15:00. Lange beredskabsdage fra kl. 07:00–19:00 efterfulgt af rådighedsvagt. Indlagte fridage og beredskabsvagt ca. hver tredje weekend.
Du vil blive en del af et team på 8 i Fredericia, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. Som arbejdsplads tilbyder vi Falck Healthcare, frugtordning og betalt frokostpause.
Om dig Du har ”Sort Svendebrev”, er uddannet landbrugs- eller entreprenør maskinmekaniker, automekaniker eller lignende. Du har gerne erfaring inden for hydraulik, pneumatik, EL og PLC.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at vedligeholde jernbanemateriel, samt kendskab til beredskab eller lysten til at udvikle dig indenfor dette område.
Vores tekniske dokumentation og kurser kan være på engelsk, så det er en fordel, hvis du har kendskab til sprog, samt erfaring med IT og iPad på brugerniveau. Vi forventer, at du kan udarbejde skriftlige rapporter og dokumentation ift. udført reparation og vedligehold.
Vi forventer at du tager ansvar og arbejder professionelt og struktureret – også under pres. Du er klar til at navigere i en hverdag, hvor du kan blive kaldt ud med kort varsel. Har lyst til at lære og udvikle dig – både teknisk og inden for beredskab. Er en holdspiller, der bidrager med godt humør og samarbejdsvilje.
Krav til jobbet
- Da du skal deltage i beredskabsvagt, skal du kunne nå vores Fredericia-placering inden for 1 time, indre ringvej 43
- Kørekort til C/CE, samt krancertifikat til mobilkraner over 30 tons meter er en fordel.
- Som en del af beredskabsvagten udfører du sikkerhedsklassificeret arbejde, så du skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet.
Derfor vil et krav være at du er helbredsgodkendt.
Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på
Trafikstyrelsens hjemmeside.
Løn Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere og teknikere.
Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Henning Bech Diesen på 26 31 43 22 eller Sektionschef Bjørn Hammar på 20 36 22 48.
Send din ansøgning, CV og relevante certifikater hurtigst muligt – første samtalerunde forventes afholdt i uge 36. Klik på ”
Søg stillingen” og følg instruktionerne.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.