Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Silkeborg Kommune skal, som den ene af tre Kommuner, varetage det tværkommunale tilsyn med landets plejeenheder fra 1. juli 2025. Tilsynet kommer til at bistå med rådgivning og sparring vedr. kvalitet i plejen og skal derudover føre tilsyn med kvaliteten. Silkeborg Kommune kommer til at føre tilsyn med plejeenhederne i Region Syd samt i Kommunerne Ikast-Brande, Hedensted, Odder og Horsens.
Vi søger en dygtig og engageret jurist, som har lyst til at sætte sig ind i det nye myndighedsområde og sammen med stabslederen og afdelingsledelsen i ældretilsynet bistå med at etablere rammerne for det nye tilsyn. Vi søger desuden en jurist, som også kan se sig selv i en opgave, hvor der både er juridiske opgaver, men også opgaver, som er af mere generel karakter. Det kan være ledelsesunderstøttelse, udarbejdelse af notater, svar og evalueringer, opfølgning på data osv.
Den vigtigste juridiske opgave er at sikre god vejledning, så tilsynskonsulenter og ledelse understøttes i tilsynsarbejdet. Du vil få hovedansvaret for sanktionsarbejdet i forbindelse med tilsynet og herunder fortolkning af reglerne i samarbejde med juristerne i ældretilsynet i Gentofte og Hjørring Kommune. Sanktionsarbejdet består bl.a. af udarbejdelse af agterskrivelser og afgørelser inden for lov om ældretilsyn og deltagelse i partshøringsmøder i forbindelse med påtænkte, bebyrdende afgørelser. Derudover vil der være almindelige juridiske opgaver i form af fx behandling af aktindsigter og vurdering af klager osv.
Med andre ord – hvis du er en dygtig jurist, som også har lyst til at udfolde andre af dine talenter i en rolle med stor frihed og indflydelse og i tæt samarbejde med ledelsen, så er det dig, vi mangler!
I forhold til løsning af ovenstående lægger vi vægt på, at du:
Organisatorisk vil du blive ansat i den fælles stab, som understøtter både socialtilsynet og ældretilsynet. Du vil være den primære jurist i ældretilsynet, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at tage et selvstændigt ansvar for dit område og er god til at sparre med andre faggrupper. I staben er der pt. fire jurister og to studentermedhjælpere, som understøtter socialtilsynet. Kollegialt vil du indgå i det juridiske team sammen med de nuværende jurister. Da ældretilsynet er en ny opgave i staben, finder vi sammen en god model for samarbejdet og fordelingen af opgaverne i teamet. Der vil være behov for, at teamet kan supplere hinanden, og derfor er det også rigtig fint, hvis du har interesse for det specialiserede socialområde.
I staben lægger vi vægt på, at det er rart at være på arbejde. Du bliver derfor også en del af et godt arbejdsfællesskab, hvor der er højt til loftet og god humor. I staben vil du arbejde sammen med forskellige faggrupper som økonomer, socialrådgivere, akademikere og kontoruddannede. Den fælles opgave er at sikre den bedste understøttelse af de to tilsynsmyndigheder.
Vi leder både efter dig, som har de rigtige kompetencer, som gerne vil gøre en forskel, men i høj grad også efter den rigtige kollega.
Du vil få en unik mulighed for at være med til at udvikle og understøtte et nyt myndighedsområde, men samtidig have kolleger, som kender tilsynsopgaven. Der vil være gode mulighed for ansvar og som jurist har man en nøglerolle i tilsynet. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til alle og en høj grad af selvtilrettelæggelse i arbejdsopgaverne. Der er flextid og mulighed for hjemmearbejdsdage med respekt for, at vi prioriterer hinanden som kolleger, den faglige sparring og tilgængelighed for husets konsulenter og ledelse.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der er mulighed for indplacering som specialkonsulent afhængigt af kvalifikationer.
Tiltrædelse:
1. juni 2025.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte stabsleder Ida Rønne Antonsen på tlf. 9117 2479.
Ansøgningsfrist mandag 14. april 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 22. april og onsdag 23. april 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.