Dygtig og engageret fysioterapeut til Egedal Kommune

fuldtid
Dygtig og engageret fysioterapeut til Egedal Kommune
  • Egedal Kommune
  • Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Er du vores nye fysioterapeut på Døgnpladserne?

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, kvalitet og menneskelighed går hånd i hånd? Så kan du blive vores nye kollega på Døgnpladserne i Egedal Kommune – et sted, hvor vi arbejder målrettet og tværfagligt for at skabe sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgerne.

 
Om os
På Døgnpladserne bliver du en del af et tæt, tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, plejepersonale, talepædagog, diætist og visitation. Vores lille terapeutteam består af 3 ergoterapeuter og 3 fysioterapeuter, som arbejder tæt sammen omkring de enkelte patienter og deres pårørende.
 
Vi modtager hovedsageligt borgere direkte fra hospitalet – fra neurologiske, geriatriske, medicinske, onkologiske og ortopædkirurgiske afdelinger – til vurdering og døgngenoptræning. Derudover rummer vi forløb som aflastning, ventepladser og terminalophold.
 
Træningsindsatsen foregår på stuerne, i træningslokalerne, i borgernes hjem og ude i nærområdet. Vi deler faciliteter med Træningsteamet, som varetager de ambulante træningsforløb, og det giver rig mulighed for sparring, tæt kontakt og et stærkt fagligt fællesskab.
 
Døgnpladserne rummer 20 boliger og ligger i forlængelse af Egedal Sundhedscenter og Rådhus.
 
Vi tilbyder
  • Et højt fagligt niveau og gode muligheder for daglig sparring
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan sætte dit præg på praksis
  • Et engageret og imødekommende team med fokus på faglighed og trivsel
  • Intern undervisning og gode muligheder for relevante kurser
  • En varieret hverdag med opgaver både på afdelingen, i træningslokaler og i borgerens hjem
  • Et arbejdsmiljø, hvor faglig refleksion, samarbejde og kvalitet vægtes højt
  • Mulighed for at benytte sundhedscentrets træningsfaciliteter
  • En god kantine med sund og velsmagende mad
  • Attraktiv beliggenhed lige ved Egedal S-tog Station – nem transport og moderne rammer
 
Vi søger dig, der
  • Har erfaring som fysioterapeut – gerne inden for neurologi, geriatri og ortopædkirurgi
  • Tager aktiv del i den faglige udvikling og bidrager til at styrke kvaliteten
  • Kan tænke kreativt og finde løsninger i komplekse forløb
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
  • Kan kommunikere tydeligt, varmt og professionelt med patienter, pårørende og kolleger
  • Har kørekort og er tryg ved at køre bil
 
Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Terapeuterne er selvtilrettelæggende.

Vil du høre mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte leder af Døgnpladserne, Mette Cold på telefon 7259 6712 og/eller fysioterapeut Annie Østergaard på telefon 7259 6754.

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025. Samtaler forventes afholdt mandag den 15. december i dagtimerne.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgningen.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Log ind