Stationsparken søger en dygtig og dedikeret pædagogmedhjælper eller -assistent
Vi søger en frisk og kompetent pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til børnehaven, som har lyst til skabe læring, udvikling og trivsel for børnene i vores børnehus.
Stillingen er 37 timer om ugen, men kan tilpasses.
Vi bruger
Didaktisk Anvendt Pædagogik, som den fælles faglige ramme for alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune.
Vi prioriterer de fysiske læringsmiljøer og det æstetiske udtryk højt og mener selv, at vi er godt på vej med indretningen – både indenfor og på legepladsen. For os er legepladsen et værdifuldt læringsrum, hvor børnene kan udforske, lege og udvikle sig i trygge omgivelser. Vores mål er at skabe en inspirerende og alsidig legeplads, der understøtter børnenes motoriske, sociale og kreative udvikling.
Vi er et børnehus med et godt arbejdsmiljø og vi bruger humoren i det daglige arbejde. Vi sætter pris på, at du som person har et anerkendende menneskesyn og arbejder ud fra dette i hverdagen.
Vi inddrager genbrugsmaterialer både i børnenes aktiviteter og i vores fysiske læringsmiljøer. Vores genbrugsværksted giver både børn og voksne mulighed for at hente materialer og udforske kreative løsninger. Vi ønsker at lære børnene om bæredygtighed og vise, at skrald ikke bare er affald, men kan få nyt liv gennem genbrug.
Vi søger- En ansvarsfuld og en stabil medarbejder.
- Er engageret og bevidst om kerneopgaven, som er børnene.
- Har en anerkendende tilgang til børn og deres familier.
- Er fuld af varme, omsorg og nærvær.
- Du deltager aktivt i det kollegiale samarbejde også på tværs af teams. Vi arbejder sammen som et helt hus.
- Du har lyst til at være en del af vores hus over en længere periode.
- Du kan skrive og tale dansk.
Vi tilbyder- Engagerede kolleger med et smil på læben.
- Et hus med inspirerende læringsmiljøer både ude og inde.
- Højt fagligt niveau, med tid til planlægning, refleksion og sparring.
- Mulighed for fordybelse og dygtiggørelse indenfor en didaktisk ramme.
- Et godt arbejdsmiljø.
- Mulighed for at være med til at udvikle fagligheden og vores læringsmiljøer.
- Tid og plads til fordybelse med børnene i små grupper.
- Og ikke mindst mulighed for at være sammen med 65 skønne børn.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores børnehus og viser det gerne frem. Så ring gerne for en rundvisning eller uddybende spørgsmål til børnehusleder Helle Olsen på telefon 39 69 31 31.
Du kan også læse mere om os på
Børnehuset Stationsparkens hjemmeside.Ansøgningsfrist24. marts 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.