Dygtig faglærer til industriteknikeruddannelsen

fuldtid
Dygtig faglærer til industriteknikeruddannelsen
  • Learnmark Horsens

Vil du gerne dele din viden om og passion for godt håndværk?

Har du lyst til at arbejde pædagogisk og fagligt med undervisning af lærlinge i den afsluttende del af deres uddannelse?

Trives du i et stærkt teamsamarbejde?

Så er det dig, vi søger!

Learnmark Tech i Horsens søger en dygtig faglærer til industriteknikeruddannelsen, som primært skal undervise lærlinge på hovedforløbet. Lærlingene kommer fra mange forskellige virksomheder, og de har derfor forskellige forudsætninger og erfaringer. Dem skal du både kunne favne og udfordre.

Undervisning på afsluttende hovedforløb og svendeprøve

Du får en vigtig rolle i at undervise lærlingene, mens de er på deres afsluttende hovedforløb, og når de skal til svendeprøve.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at 

  • undervise lærlinge på hovedforløb i den afsluttende del af deres uddannelse – inkl. svendeprøve
  • planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb
  • vejlede og støtte lærlingene i deres faglige og personlige udvikling
  • deltage i udviklingen af undervisningsmaterialer og -metoder.

Lærlingene skal oplæres i brug af CAD/CAM - herunder programmering med C- og Y-akse ved drejning, som fremadrettet er en central del af svendeprøverne.

Erfaring og lyst til at følge med udviklingen

Du er uddannet enten maskinarbejder eller industritekniker, og du har et bredt indblik i forskellige CNC-styringer både inden for fræsning og drejning. Du skal have arbejdet med 3D-måling og 3D-bearbejdning ved CNC-fræsning.

Du har mindst 5 års erhvervserfaring inden for dit fag. Har du også undervisningserfaring og eventuelt en pædagogisk uddannelse inden for undervisning, er det en fordel.

At være faglærer indebærer mange forskellige arbejdsopgaver. Nogle kan du langtidsplanlægge, andre opstår med kort varsel. Det kræver, at du er fleksibel og god til at have det store overblik – og at du trives med at undervise både de helt unge og voksne elever og lærlinge.

Som faglærer er det vigtigt, at du følger med i udviklingen inden for dit fag, og at du kan udvikle og tilpasse din undervisning i takt med udviklingen.

Vi arbejder i teams, derfor skal du have lyst til et tæt samarbejde og have øje for vigtigheden i, at I sammen skal løse hverdagens opgaver.

Et dynamisk team

Du bliver en del af et dynamisk team, der arbejder for at give vores elever og lærlinge den bedste uddannelse og forberede dem til en succesfuld karriere inden for deres fag.

Du får stor medindflydelse på, hvordan du planlægger dit arbejde. Er det første gang, du skal undervise, er dine kolleger klar til at hjælpe dig godt i gang med inspiration til at planlægge og gennemføre undervisningen. Har du erfaring med at undervise, får du kolleger, du kan sparre med og udvikle undervisningen sammen med.

Du bliver ansat i et job, hvor forandringer er et positivt vilkår, der skaber nye muligheder. Derfor får du også gode muligheder for at holde dig fagligt ajour gennem fx relevant efter- og videreuddannelse, leverandørbesøg og tæt kontakt til virksomheder.

Derudover får du klare og vidde rammer at arbejde indenfor – og en god pensionsordning.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til cirkulære om aftaler om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 

Om jobbet

Ansøgningsfrist: 1. juni 2025

Samtaler afholdes i løbet af juni 2025

Medarbejderløftet

Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.

På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:

  • Fleksibilitet og tillid
  • Fællesskab
  • Faglig udvikling
  • Flad organisation

>> https://www.learnmark.dk/om-learnmark/job/medarbejderloeftet/

Log ind