Bankagerskolen søger to lærere til faste stillinger og lærere til 2-3 kortere vikariater.
Bankagerskolen søger pr. 1. februar 2026 (Gerne før) lærere med undervisningskompetence i:Dansk og matematik i 2.-6. klasse.Desuden har vi i stillingerne stor interesse i fagene: Engelsk, musik, idræt, natur/ teknologi, historie og kristendom.Ud over undervisningsfag/ linjefag må du derfor meget gerne skrive, om der er andet, du har erfaring i eller kan se dig selv i. Bankagerskolen er en veldrevet og udviklingsorienteret skole placeret i den sydlige del af Horsens. Området er et attraktivt boligområde med en engageret og ressourcestærk forældregruppe, der i høj grad bakker op om skolen.
Det gode samarbejde på skolen fremhæves af både forældre og ansatte. Skolen har blandt eleverne en generel høj trivsel og generelt gode resultater. Skolen er en åben-plan-skole, og det betyder, at åbenhed og hjælpsomhed er i højsædet blandt skolens godt 800 elever og ca. 100 ansatte. Skolen er i vækst og har 3-4 spor på hver årgang.
Bankagerskolen er opdelt i to faser – Fase 1 og 2 – hvor Fase 1 består af 0.-5. årgang og Fase 2 af 6.-9. årgang. Ligeledes har Bankagerskolen en stor SFO, hvor der er mange muligheder for at børnene kan udfolde sig efter skoledagens afslutning.
For yderligere information, se skolens hjemmeside: bankagerskolen.aula.dk
Om stillingenVi søger ambitiøse og udviklingsorienterede lærere med undervisningskompetence i ovenstående fag.
Du skal brænde for klasselæreropgaven og de opgaver, der følger med denne rolle. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med dygtige kolleger, som du kan regne med, står klar til at hjælpe dig.
Der er i udgangspunkt tale om 2 fuldtidsstillinger med fastansættelse og kortere vikariater i form af kortere barsler og orlov i 2-3 måneder.
Tiltrædelse vil være pr. 1. februar 2026, men meget gerne før. Søg gerne hurtigst muligt, da vi forventer at afholde samtaler løbende.
Du kan glæde dig til at arbejde sammen med ca. 100 særdeles kompetente medarbejdere, som står på spring for at hjælpe dig. Vi vægter samarbejde i vores forskellige teams rigtig højt.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med alle børn
- arbejder målrettet med at skabe rammer for den enkelte elevs progression i læring og trivsel
- er en tydelig lærer med gode kompetencer i klasserumsledelse
- har gode relationskompetencer og didaktisk overblik
- ønsker at udvikle dig selv og din undervisning i sparring med kollegerne (Bl.a. i det tværprofessionelle samarbejde).
- brænder for dine fag og for at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger.
- Er nysgerrig i forhold til at finde nye og bedst mulige veje i at lave skole, der passer til børnene.
Krav til stillingenDu er uddannet folkeskolelærer, har en naturlig faglig interesse for og viden om både god undervisning og god pædagogik, samt en nysgerrighed på at udforske forskellige tilgange til undervisningsopgaven.
Oplysninger om stillingen og Bankagerskolen kan ske ved henvendelse til skoleleder Mads Paaske eller viceskoleleder Signe Henningsen på telefon 7629 3330.
Send din ansøgning via linket senest
tirsdag d. 16. december 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende og d. 18. december, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at møde dig!Det handler om børnene!I Horsens Kommune ønsker vi at gøre det allerbedste for vores mindste. Derfor har vi tilført vores børneområde mere end 30 millioner kroner, og dét beløb stiger til mere end det dobbelte over de kommende år. De ekstra midler skal gå til endnu flere dygtige pædagoger og lærere i vores dagtilbud og skoler.
Hvis du har lyst til at blive del af vores fællesskab, der er kendetegnet ved en knaldhøj faglighed, et fedt arbejdsmiljø og fokus på at skabe det gode børneliv, vil vi være vilde med at få dig som kollega. Hop ind på
www.dethandleromboernene.horsens.dk, hvor du kan blive klogere på os og se vores ledige stillinger.