DSA og OBU-underviser til Kolding HF & VUC

fuldtid
DSA og OBU-underviser til Kolding HF & VUC
  • Kolding HF og VUC
  • Kolding Åpark 16, 6000 Kolding

Vi søger en uddannet DSA-underviser til almen voksenundervisning (AVU) samt en underviser til ordblindeundervisning og SPS-støtte i forbindelse med studieunderstøttende indsatser.

Du skal have kompetencer til at undervise voksne i dansk som andetsprog på 9./10. klasses niveau. Som ordblindelærer skal du have gennemført diplommodul 3 og 5 i Ordblindeundervisning for voksne.

Har du desuden kompetencer til at undervise i FVU, kan dette også indgå i stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men der kan aftales nedsat tid.

Vi lægger vægt på, at du har et højt pædagogisk engagement, et godt blik for vores særlige kursistgruppe, at du kan arbejde systematisk og skabe struktur og overblik – samt at du er en god kollega med sans for fællesskabet.

Du bliver en del af en uddannelsesinstitution, hvor lærere, vejledere, administration og ledelse arbejder tæt sammen for at skabe en skole, hvor kursisternes trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi scorer højt på både trivsel og løfteevne. Som skole samarbejder vi målrettet for at sikre, at den enkelte kursist trives og lykkes med at gennemføre sin uddannelse.

Kolding HF & VUC har cirka 52 årsværk og er en skole i vækst og udvikling. Vi holder til i en moderne og imødekommende bygning i Koldings campusområde – tæt på centrum. Skolens motto er Plads til forskellighed, hvilket afspejles i vores mangfoldige uddannelsesudbud: AVU, FVU, OBU, HF2, HF3, HF Ordblind og HF enkeltfag.

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Ansøgning sendes til job@koldinghfogvuc.dk og skal være skolen i hænde senest onsdag den 28. maj 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes onsdag den 4. juni.

Har ovenstående vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til uddannelsesleder Thomas Juhl på telefon 60 40 35 20.

Log ind