Huset Louise søger erfaren ernæringsassistent, kok eller madentusiast – 30 timer pr. uge
Maden betyder noget særligt, når man bor på plejehjem. Hos Huset Louise i Brønshøj glæder vores 40 beboere sig hver dag til de måltider, vi serverer – og vi søger nu en kollega, der vil være med til at gøre den glæde endnu større.
Om jobbet
Som en del af vores lille køkkenteam får du en central rolle i at sikre, at maden altid er indbydende, velsmagende og lavet med omtanke. Du vil arbejde både i det kolde og det varme køkken og indgå i et tæt samarbejde med både dine køkkenkolleger og husets øvrige medarbejdere.
Vi søger dig, der:
Har erfaring som ernæringsassistent, kok eller tilsvarende
Trives i et mindre team og bidrager med gode samarbejdsevner
Har lyst til tværfagligt samarbejde med husets øvrige personale
Brænder for at lave mad, der skaber glæde og tryghed for vores beboere
Har hjertet på rette sted og er stolt af det måltid, du sender ud hver dag
Om os
Huset Louise er et lille friplejehjem i Brønshøj, hvor vi lægger vægt på nærvær, hjemlighed og kvalitet – både i omsorg og i måltider. Vi er en tæt personalegruppe, der ved, at vi kun lykkes i fællesskab, og vi sætter en ære i at skabe de bedste rammer for vores beboere.
Stillingen
30 timer pr. uge
Arbejdstid: hverdage kl. 8–13 og hver anden weekend kl. 9–14
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!