Vi søger en ny medarbejder til Kriminalforsorgen i Vestdanmark, som trives med at have ansvar og drive en landsdækkende kontrakt? Har du interesse i Facility Management og leverandørstyring? Så er det måske netop dig, vi leder efter. Kriminalforsorgens ejendomme skal over de kommende år moderniseres og samtidig skal driften og Facility management løsninger optimeres. Du bliver en del af kriminalforsorgens Facility Management team, der varetager den tværgående styring af Facility Management på tværs af hele landet.
Facility Management leverancerne styrkes ved at samle kompetencer og ansvar for kontrakt og leverandør samarbejdet i et Facility Management team. Til det har vi brug for en kandidat, der kan styre, koordinere og udvikle serviceleverancen på Soft Service - både kontraktuelt og driftsmæssigt.
Om jobbet Du kommer til at arbejde selvstændigt med ansvar for et geografisk område. Din arbejdsdag kan indeholde flere spændende opgaver, herunder bl.a.:
- Samarbejde med den lokale koordinator om kvalitetskontroller, både på egen hånd og med leverandører
- Koordinere leverancer og servicebehov med både leverandør og slutbrugere
- At sikre opfølgning på driftsleverancer og økonomi
- Indgå i et konstruktivt samarbejde med resten af organisationen i forbindelse med kontraktstyring
Der er tale om en stilling, hvor du i høj grad får indflydelse på, hvordan opgaverne skal organiseres og løses.
Om dig Du har interesse for at styre serviceleverancer på et overordnet plan og medvirke til at skabe løsninger på konkrete kontraktmæssige udfordringer. Du kan balancere mellem den daglige drift og den løbende udvikling, i både opbygning af stillingen og udviklingen af kontrakten.
Du har kørekort til personbil og kan derfor arbejde på tværs af regionen.
Vi vægter desuden følgende kvalifikationer højt:
- Erfaring inden for Facility Management og særligt på områderne inden for Soft Service
- Gode kommunikationsevner på dansk - både skriftligt og mundtligt
- Proaktiv tilgang til problemløsning og evne til at arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Gode forhandlingsevner og dygtig til at opbygge og vedligeholde positive relationer med leverandører og interessenter
- Du kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Erfaring med kontrakter og opfølgningen herpå
Vi tilbyder Du vil blive en aktiv del af et højt prioriteret og innovativt udviklingsområde, med mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver samt din faglige udvikling.
Vi er en fleksibel enhed med en uformel omgangstone, generelt præget af godt humør og støttende samarbejde.
Vi vægter kollegasparring højt og hjælper dig med at komme godt ind i din nye stilling. I dagligdagen er der mulighed for en stor grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.
Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen, hvor dit primære tjenestested er på Områdekontoret i Aarhus, Mosevej 5B 8240 Risskov.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Stillingen forventes besat snarest muligt og senest 1. august 2025.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV og andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
den 23. maj 2025. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder for Facility Management, Søren Andersen på tlf. 7255 4055.
Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk
Hvis du inviteres til samtale, bedes du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Du skal i forbindelse med ansættelsessamtalen give dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.