Drømmer du om at arbejde med – eller udvikle dig inden for – molekylærbiologiske analyser? Vi søger en Bioanalytiker/Laborant til Afsnit for Molekylær patologi, Næstved

fuldtid
Drømmer du om at arbejde med – eller udvikle dig inden for – molekylærbiologiske analyser? Vi søger en Bioanalytiker/Laborant til Afsnit for Molekylær patologi, Næstved
  • Region Sjælland
  • Ringstedgade 79A, 4700 Næstved

Har du erfaring inden for patologi og/eller molekylærpatologiske analyser, der understøtter patienternes målrettede behandling? Så har vi en tidsbegrænset stilling på et år som bioanalytiker/laborant til besættelse i molekylærpatologisk team pr. 1. August 2025 eller snarest derefter.

Præcisionsdiagnostik og personlig medicin baseret på molekylærpatologiske analyser er i rivende udvikling og spiller en stadig større rolle på kræftområdet. Afdelingen for Klinisk Patologi, SUH, spiller en vigtig rolle i denne udvikling, og derfor oplever teamet vækst.

Gode grunde til at blive vores nye kollega:

  • Du får en grundig introduktion og sidemandsoplæring, så du føler dig tryg i opgaverne
  • Vi har en mentor-ordning, der sikrer, at du får støtte og en god start – din trivsel er vigtig for os
  • Vi prioriterer faglig udvikling og undervisning højt – du bliver løbende opdateret og klædt godt på
  • Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden

Dine mulige arbejdsopgaver:

  • Præanalytisk arbejde, herunder skæring af formalinfikseret paraffinindstøbt væv på mikrotom og selektion af formalinfikseret, paraffinindstøbt væv
  • Elektronisk databehandling i Patologisystemet
  • DNA-/RNA-oprensning fra udstrygninger, cervixcytologiske prøver, frisk væv, blod og formalinfikseret, paraffinindstøbt væv
  • Molekylærbiologiske teknikker, bl.a. konventionel PCR, qPCR, ddPCR, Nanostring-hybridiseringer, NGS og MassARRAY
  • Forskningsprojekter indenfor ctDNA og PAM50
  • Dataanalyse
  • Kvalitetskontrol af analyseproduktionen
  • Vedligehold og rengøring af apparatur
  • Kvalitetsudvikling

Hvem er du?

  • Er uddannet bioanalytiker eller laborant.
  • Du har interesse for eller erfaring med molekylærbiologiske analyser evt. inden for patologispecialet – og hvis du ovenikøbet har erfaring med en eller flere af ovenstående metoder, er det kun et plus.

Vi ønsker os en ny kollega, der har et stort fagligt engagement og lægger vægt på at arbejde kvalitetsbevidst og serviceorienteret. Dertil skal du selvfølgelig være omhyggelig, kunne arbejde selvstændigt og fleksibelt. Du er god til at samarbejde og bidrager positivt til teamet.

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. Afdelingen har afsnit i Roskilde og Næstved, og skal inden for en kortere årrække samles på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Patologiafdelingens ledelse består af en chefbioanalytiker og cheflæge. Det molekylærpatologiske team ledes af en enhedsleder og en ledende klinisk akademiker. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 180 ansatte, heraf ca. 95 bioanalytikere og laboranter. Der er til afdelingen tilknyttet et professorat inden for molekylærbiologi. De ni molekylærbiologer/ akademiker samt kvalitetskoordinator arbejder på begge afsnit. Afdelingen har tilknyttet flere ph.d.-studerende.

I Næstved består afsnitsledelsen af en enhedsleder og en ledende klinisk akademiker. Afsnittet er derudover sammensat af molekylærbiologer/akademikere, 13 bioanalytikere/laboranter, en bioanalytikerundervisere, samt flere faglige superbrugere. Endvidere er der en kapelportør. Der er flere speciallægekonsulenter tilknyttet til afsnittet i Næstved.

Vi tilbyder

Arbejde i en alsidig og udviklingsorienteret afdeling med fokus på kerneopgaven. Vi har travlt, men alle har mulighed for at bidrage til beslutninger. Vi hjælper hinanden, og vi arbejder også sammen om at opnå et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge, og vil for tiden kunne tilrettelægges fleksibelt i tidsrummet fra kl. 07.00- 15.30 i hverdage, så vi kan dække opgaverne ind, når de er der.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Sandra Serop, tlf. 23 81 06 74, eller Molekylærbiolog Jens Ole Eriksen, tlf. 51 77 98 18.

Har stillingerne din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag.

Ansøgningsfristen er 15. juni 2025

Vi forventer at afholde samtaler på afsnit Næstved den 18. Juni.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind