Rehabiliteringen Brøndby søger sygeplejerske med klinisk erfaring til aftenvagt.
Vi har fundet den ene af vore to nye aftensygeplejersker. Skal du være den anden? Så har du chancen nu for at blive en del af vore to aftenteams, hvor hvert hold har to dygtige og engagerede social- og sundhedsassistenter tilknyttet. Vi ønsker en sygeplejerske med klinisk erfaring, eksempelvis inden for rehabilitering, neurologi og geriatri.
Stillingen er på 28,5 timer ugentligt, og man arbejder 5-2 med weekendvagt hver anden uge.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. december 2025 eller efter aftale.
Rehabiliteringen Brøndby er en del af Brøndby Kommunes Midlertidige Pladser, og vi er beliggende på Ældrecentret Gildhøjhjemmet. Rehabiliteringen har 10 pladser; vi modtager overvejende neurologiske borgere og har stor viden og kapacitet på området. Vi modtager derudover borgere med behov for almen døgnrehabilitering.
Vi vægter et positivt og engageret samarbejde i alle samarbejdsflader, hvor Kindness er nøgleordet i alle samarbejdsrelationer. Vort faglige ambitionsniveau er højt, og vi arbejder med faglig udvikling ud fra forbedringsmodellen.
På vores afdeling er der ansat 3 sygeplejersker i dagvagt, og du kan blive en af to sygeplejersker i aftenvagt. Derudover er der ansat social- og sundhedsassistenter, en social- og sundhedshjælper samt fysio- og ergoterapeuter. Det tværfaglige samarbejde på afdelingen er stærkt og velfungerende.
Dine opgaver i aftenvagt vil være multifacetterede og bestå af såvel overordnede sygeplejefaglige som helt borgernære opgaver - alt sammen i tæt samarbejde med de to assistenter i aftenvagt.
Vi kan tilbyde:
Et udfordrende og selvstændigt arbejde, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil
En nøglerolle til dig i den faglige udvikling i aftenvagten
Mulighed for sparring med afdelingens sygeplejersker
En dynamisk og fagligt ambitiøs arbejdsplads, der også er åben for dine input
En arbejdsplads med fokus på, at vi alle er ansat til både faglighed og samarbejde
En spændende og udfordrende hverdag, hvor dagene aldrig er ens
Dygtige og engagerede kollegaer, som hjælper hinanden i hverdagen
Vi lægger vægt på, at du:
kan udføre, formidle og lede sygeplejen i komplekse, kroniske og akutte situationer
kan og vil medvirke til egen og andres faglige udvikling
kan sikre elektronisk dokumentation systematisk og på et højt niveau
kan understøtte patientsikkerhed, herunder i forhold til medicinadministration og dokumentation
har energi og møder udfordringer på en positiv måde
kan prioritere arbejdsopgaver i forhold til ressourcer og kompetencer
udviser stabilitet og fleksibilitet
kan samarbejde aktivt og positivt med borgere, pårørende og kollegaer
Praktiske oplysninger:
Lønnen vil blive fastsat med udgangspunkt i gældende relevant overenskomst efter principperne om Ny Løn.
Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2025 kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende eller senest mandag den 27. oktober.
Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Grønhøj på telefon 2012 0765.
Har du lyst til at læse mere om os, kan du besøge vores hjemmeside på gildhoj.brondby.dk
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.