Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Trives du med at løse akutte udfordringer og formår at holde hovedet koldt imens? Kan du lide at tale i telefon og være i tæt dialog med kolleger? Så skal du søge en af vores nyoprettede stillinger som driftsvagt i Ambulance Sjælland.
Vi søger én engageret driftsvagt, der skal spille en væsentlig rolle i vores daglige drift med at håndtere uforudsete hændelser og sikre bemanding af Ambulance Sjællands ambulancer. Du bliver en del af vores Driftscenter, som håndterer den daglige opfølgning og understøtter den stabile drift i Region Sjællands egen ambulancetjeneste. Funktionen er etableret og velfungerende, men stadig under udvikling – derfor får du sammen med dine kolleger fortsat mulighed for at præge og videreudvikle opgaveløsningen.
En tæt og konstruktiv dialog med ambulancepersonalet er afgørende for at lykkes med at løse dagligdagens store og små udfordringer, som sygemeldinger, nedbrud på køretøjer og opfølgning på registreringer. Du skal derfor være indstillet på at håndtere mange telefonopkald og være i dialog med mange personer dagligt. Det kræver et stort servicegen, samt at du kan træffe beslutninger, også når der er behov for kreative løsninger. Du skal derudover være i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i teamet, samt kolleger i AMK-Vagtcentralen og administrationen og ikke mindst planlægningskonsulenterne i Præhospitalt Center.
Dine arbejdsopgaver
Om dig
Vores ambulancetjeneste kører døgnet rundt hele året, men driftscenteret holdes forventeligt åben fra tidlig morgen til sen aften alle ugens dage inkl. helligdage. Du skal derfor forvente skiftende vagter.
De første 1-2 måneder skal du være indstillet på en intensiv oplæring, som primært vil foregå indenfor normal arbejdstid i tidsrummet kl. 8-15.30.
Sidste ansøgningsfrist er den 17. august 2025
Samtaler afholdes den 19. august 2025, det betyder at du vil blive ringet op den 18. august 2025, såfremt vi gerne vil se dig til en samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sektionsleder Kasper Thrane på telefon 93566649.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, forskere, dispatchere samt befordringskonsulenter. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.