Driftsspecialister til AI og Forsknings-IT

fuldtid
Driftsspecialister til AI og Forsknings-IT
  • Copenhagen Business School
  • Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
CBS søger to driftsspecialister, som både kan sikre stabil serverdrift og være med til at drive og udvikle AI-løsninger i forskningsmiljøet – alt sammen som en del af et team i Driften, der får en central rolle i CBS’ AI-strategi.

På CBS bliver du en del af et miljø, hvor forskning står i centrum – forskning, der både er kompleks og varieret, og som stiller store krav til kvalitet, fleksibilitet og samarbejde. Som driftsspecialist får du en nøglerolle i at understøtte forskningen og skabe et sikkert og stabilt fundament, der gør det muligt for forskere at udfolde deres arbejde og udvikle ny viden.

Du bliver en del af et helt nyt team, der får en central rolle i at levere avancerede IT-løsninger til forskere og samtidig understøtte CBS’ ambitiøse AI-strategi. Her får du chancen for at være med i forreste række, når forskning og teknologi udvikler sig – og være med til at sætte retningen for, hvordan IT kan skabe værdi i et internationalt universitetsmiljø.

Din rolle

Som vores nye driftsspecialist skal du bidrage til at sikre høj service og stabil drift for CBS’ ansatte og studerende. Du skal være med til at sikre, at teknologierne drives og udvikles sikkert for CBS i overensstemmelse med vores teknologistrategi.

I Driftsenheden arbejder vi med stor selvstændighed under ansvar, og du får mulighed for at løse både driftsopgaver og indgå i spændende projekter. Stillingen giver en unik mulighed for at præge udviklingen af forsknings-IT og AI på CBS – et område i hastig vækst og med stor betydning.

Arbejdsopgaver i stillingen
  • Håndtere forsknings-IT-opgaver som f.eks. serveropsætning, dokumentation, behovsafklaring, sikring af overholdelse af sikkerhedspolitikker og SLA’er samt drift, vedligeholdelse, rettighedsstyring og konfigurationsstyring
  • Deltage i AI-opgaver på tværs af områderne administration, undervisning og forskning på CBS
  • Tage ansvar for og deltage i daglig drift af AI-systemer
  • Bidrage til drift- og performanceoptimering
  • Deltage i ændringshåndtering og dokumentationsarbejde
  • Hærde systemer og varetage sikring mod sårbarheder
  • Håndtere opgaver i forbindelse med life-cycle-management / End-of-Life-opgaver
  • Drifte øvrige relevante systemer
  • Vedligeholde og opdatere dokumentation
  • Deltage i projekter og projektarbejde.


Om dig

Du har erfaring med IT-drift og et solidt teknisk fundament inden for informationssikkerhed – gerne i relation til forsknings-IT og AI. Du arbejder analytisk og løsningsorienteret og trives med at tage ansvar, også når opgaverne er nye for dig. Du kan tænke på tværs af systemer, platforme og forskningsmiljøer og har evnen til at formidle komplekse, tekniske problemstillinger på en letforståelig måde til kolleger uden teknisk baggrund.

Samtidig er du nysgerrig og har lyst til at lære om den særlige situation, forskerne befinder sig i. Med dit tekniske fundament og din vilje til at sætte dig ind i deres behov, er du med til at skabe sikker drift, fremme læring og styrke samarbejdet i forskningsverdenen, så vi sammen kan bygge stærke løsninger, der gør en forskel.

Vi forestiller os, at du har:
  • Du har viden om eller erfaring som driftsspecialist i et enterprise-setup
  • Du har viden om eller erfaring med AI-setup i en enterprise-sammenhæng
  • Du har kendskab til eller erfaring med it-systemer i en forskningsmæssig sammenhæng
  • Du er engageret, fleksibel og målrettet
  • Du kan følge opgaver til dørs og tage selvstændigt ansvar
  • Du har en professionel og åben måde at kommunikere på
  • Du lægger vægt på rettidig og opdateret dokumentation.


Om os

Driftsenheden består af 19 engagerede medarbejdere, som varetager hovedopgaverne i forbindelse med drift og vedligehold af CBS’ systemer, ligesom vi deltager i udviklingsprojekter. Vi fokuserer på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne og opnår dette gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt.

Vi tilbyder
  • En spændende hverdag med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder
  • Ansvar for og deltagelse i drift og vedligehold af CBS’ it-systemer
  • Stor frihed til at tilrettelægge dine opgaver under ansvar
  • En uformel, men professionel omgangsform
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven it, inddragelse og feedback
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’.


Vi søger 2 nye kolleger til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår alt efter kvalifikationer, anciennitet og uddannelsesbaggrund i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fuldtidsstilling og der vil være mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte it-driftschef & CISO Morten N. Nielsen på mnn.it@cbs.dk.

Samtaler forventes afholdt løbende.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket ”søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 05-10-2025

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.

 

Log ind