Er du passioneret omkring ledelse af udviklings- og forandringsprocesser i en dynamisk organisation? Har du en stærk interesse for værtskab, mad og ernæring? Trives du med daglige driftsopgaver og personaleledelse? Vil du være en del af et mere klinisk miljø så kan du være den rette kandidat til stillingen som driftsleder i Ernæringsenheden.
Vi etablerer en ny Ernæringsenhed hvor du som driftsleder sammen med Chefdiætisten skal være med til at sikre at maden kommer i maven på vores patienter.
Du skal være med på en rejse, og etablere en måltidsværtsstruktur, idet vi over 3 år implementerer måltidsværter på hele hospitalet. Du skal derfor have stor interesse i værtskab samt ernæring, og du skal have mod på at være med til at opbygge en ny organisation.
Ansvar og opgaver I Ernæringsenheden under FM-køkken vil du indgå i den daglige ledelse af ernæring og måltidsværtskab og være en del af et ledelsesteam bestående af enhedschef, køkkenchef, chefdiætist og driftslederkollegaer. Som driftsleder for måltidsværter vil du have et specifikt ansvarsområde, hvor du i fremtiden skal lede et dedikeret team af måltidsværter. Du vil have et tæt samarbejde med chefdiætisten samt køkkenet.
Du vil ligeledes have en stor samarbejdsflade til hospitalets Rengøringsafdeling og de opgaver der i dag løses for at vi lykkes med mad og drikke omkring patienten.
FM- køkkenet sætter hele tiden nye mål, som vil flytte standarden for mad til syge på et hospital.
Vi tilbereder i dag alt mad fra bunden af høj kvalitet og med fagligt dygtige ansatte.
Vi har det økologiske spisemærke i GULD og er Svanemærket.
Vi står over for en spændende udvikling og vil nytænke vores madkoncept således at det bliver ”specialetilpasset mad” ift. de kliniske specialer der findes på hospitalet.
Din opgave vil overordnet være at varetage ledelse i bred forstand: - Strategisk ledelse - at gøre de overordnede strategier meningsfulde og praksisnære for dine medarbejdere
- Faglig ledelse - at lede den faglige udvikling og innovation i hverdagen, involvere medarbejderne i mål, beslutninger og opgaver, sikre at medarbejderne har de rette kompetencer, udvikle talenterne, facilitere samarbejde på tværs af professioner og organisation
- Personaleledelse - at sikre den daglige opgaveløsning, skabe trivsel og godt arbejdsmiljø via åbenhed og tillid, håndtere konflikter rettidigt
- Driftsledelse - at motivere en kultur med løbende forbedringer og driftsmålstyring, sikre effektiv målopfyldelse og ressourceudnyttelse, sikre kvalitet, produktivitet, tilfredshed og levering af maden
Som driftsleder vil dine ansvarsområder omfatte: - Ledelse af udviklings- og forandringsprocesser
- Daglig drift af måltidsværtsorganisationen med fokus på mad og drikke til patienten
- Udvikling af værktøjer til bedste organisering omkring patienten ift. mad og drikke
- Vagtplanlægning i Optima
- Coaching af dine ansatte
- Sikring af trivsel, gennemførelse af fravær- og MUS-samtaler samt ansættelsessamtaler
- Vores FM-enhed opererer i et højt tempo, og dagene er varierede. Vi søger derfor en person, der trives i en omskiftelig hverdag med korte frister
Generelt forventer vi, at du: - Har ledelseserfaring og gerne en relevant lederuddannelse, kombineret med erfaring inden for forandringsprocesser
- Besidder en baggrund inden for mad/ernæring med interesse for værtskab og ernæring
- Ansvar for daglige dialoger med de ansatte
- Demonstrerer stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
- Er udviklingsorienteret og kan arbejde tværfagligt med stor indsigt i ernæring
- Har forståelse for IT og finder databaseret ledelse spændende
- Er løsningsorienteret, selvstændig, ansvarsbevidst, og handlekraftig
- Arbejder omhyggeligt og formår at omsætte ideer og strategier til synlige handlinger
- Har en procesorienteret tilgang og en praktisk tilgang til opgaverne
- Trives med deadlines og forandringer uden at miste fokus på kvalitet og detaljer
- Bliver motiveret af at være i et fagligt klinisk miljø og evner at have konstruktiv dialog med de kliniske specialer
- Er kreativ, nysgerrig og visionær
- Er omstillingsparat og kan håndtere flere projekter samtidigt
Til gengæld tilbyder vi: - En dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling med særligt fokus på maden
- Udvikling af et helt nyt område med fokus på patienten
- Et varieret og udfordrende job
- Et positivt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Kontinuerlig kompetenceudvikling gennem kurser, projekter og samarbejde med rådgivere og konsulenter
- En positiv og dynamisk atmosfære med mulighed for faglig sparring og socialt samvær
Ansættelsesforhold 37 timers arbejdsuge i et inspirerende og dynamisk miljø.
Konkurrencekraftig løn og pension i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Michael Allerup Nielsen på telefon 22794957
Ansøgningsfrist Send din ansøgning online, CV og uddannelsesbeviser (via "Søg job") senest d. 19-05-2025 kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 22. 2025.
Om os Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af 550 ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.