Move1 er i vækst, og vi udvider vores opgaver både i kommunerne og i samarbejdet med Familieretshuset.
For at fastholde vores høje kvalitet søger vi nu en driftskoordinator, der kan skabe struktur, overblik og ro i en hverdag, hvor ingen sager er ens – men hvor børn, unge og familier altid er i centrum.
Hos Move1 arbejder vi relationelt og løsningsfokuseret.
Vi har lav ledelsesstruktur og et kontorfællesskab, hvor medarbejdere trives med ansvar, fleksibilitet og tæt samarbejde i hverdagen.
Din rolle som driftskoordinator
Som driftskoordinator får du en helt central funktion i at sikre, at vores indsatser er koordinerede, velplanlagte og leveret med høj kvalitet.
Du vil:
koordinere på tværs af sager, medarbejdere og kommuner
sikre, at opgaverne leveres som aftalt – med struktur og overblik
holde styr på kontrakter, tidsforbrug, rapporteringer og samarbejdsaftaler
være bindeled mellem ledelse, administration og socialfaglige kollegaer
understøtte drift, planlægning og kvalitet i dagligdagen
skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer eksternt og internt
Dokumentation og myndighedskontakt bliver en vigtig del af dit arbejde.
Hverdagen hos os
Som driftskoordinator får du:
medbestemmelse over dine arbejdstider og opgavers tilrettelæggelse
tæt samarbejde med ledelse og administration i vores kontor
en hverdag, hvor du er centrum for drift, struktur og koordinering
møder på kontoret i Egedal centret, i kommuner eller på vores lokation i Ballerup
et team, der arbejder løsningsfokuseret, relationelt og med høj faglighed
Hos Move1 arbejder vi ikke hjemmefra – vores opgaver kræver tilstedeværelse og fællesskab.
Hvem er du?
Du trives i et miljø med tempo, struktur og ansvar – og du har blik for både relationer og detaljer.
Vi ser gerne, at du:
har erfaring fra det sociale område eller lignende drifts- og koordineringsopgaver
har forståelse for kommunal praksis og samarbejde
arbejder struktureret, selvstændigt og med stor ordenssans
kan skabe overblik, også når der er mange bolde i luften
er stærk i kommunikation og trives i tæt samarbejde med kollegaer
Uddannelsesbaggrund kan være forskellig – pædagog, socialrådgiver, administrativ profil, koordinator mm.
Det vigtigste er, at du har erfaring med drift, struktur og myndighedssamarbejde.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, baggrund eller erfaring til at søge.
Vi tilbyder
et meningsfuldt arbejde i en værdibåret virksomhed
fleksibel arbejdstid 32–37 timer
lav ledelsesstruktur og stor indflydelse på din egen hverdag
et stærkt kontorfællesskab i Egedal Centret
et team med tydelig faglig retning og tæt sparring
Interesseret?
Send en kort ansøgning, dit CV og en lille video om dine bedste håb for at blive en del af Move1 til:
info@move1-konsulent.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe:
Indehaver: Pia – 41 18 10 30
Daglig leder: Jannie – 21 70 61 07
Vi indkalder til samtaler løbende og forventer ansættelse snarest muligt.
💙 Move1 – 20 år med håb, faglighed og forandring 💙
Læs mere på www.move1-konsulent.dk