Driftschef med blik for mennesker og bygninger søges til København

fuldtid
Driftschef med blik for mennesker og bygninger søges til København
  • COLO A/S
  • Rådhuspladsen 59 st, 1550 København V

Vil du arbejde for beboerne i en blandet by? Vil du arbejde med ejendomsdrift og beboerdemokrati i en organisation, der lægger vægt på kollegaskab og faglighed? – så er stillingen som driftschef i fsb måske noget for dig.

fsb er Københavns største almene boligorganisation med ansvar for driften og udviklingen af ca. 13.000 boliger – og mange nye er på vej. Organisationen er i rivende udvikling med fokus på bygningsdrift, renovering, idriftsættelse af nybyggeri, digitalisering, biodiversitet og energirenoveringer – for bare at nævne nogle af de områder, der arbejdes med.

Der er nu en ledig stilling som driftschef for afdelinger, der ligger centralt i København. Stillingen henvender sig til en profil, der både interesserer sig for bygningsdrift, har erfaring med personaleledelse og samtidig kan begå sig blandt beboere og bestyrelser, for hvem bygningerne er mere end blot mursten.

Som driftschef i fsb varetager man en nøglefunktion med en central rolle i forhold til boligafdelingernes udvikling, bygningsdrift, økonomi, ledelse og betjeningen af det lokale beboerdemokrati. Driftschefen er bindeleddet mellem afdelingerne og administrationen og indgår i tætte samarbejdsrelationer med beboerne, medarbejdere på ejendomskontorerne og de mange faggrupper i administrationen.

Din faste plads er i driftsafdelingen på Rådhuspladsen blandt driftschefkolleger og fagspecialister, men stillingen indebærer også dedikeret tid til ledelsen af medarbejdere ude i driften. Det er desuden en fordel med erfaring fra en politisk ledet organisation samt kendskab til boligadministrationsbranchen og den almene sektor – men det er ikke et krav.

Det forventes, at du har erfaring med flere af nedenstående områder:

  • Bygningsdrift

  • Personaleledelse og relationsarbejde

  • Budgetstyring og budgetudarbejdelse

  • Prioritering af opgaver og projekter i en travl hverdag

fsb tilbyder

  • En arbejdsplads med et stærkt kollegaskab og fagligt dygtige medarbejdere

  • En spændende organisation i forandring og med masser af nybyggeri

  • En levende og dynamisk arbejdsplads, hvor forholdet til beboerne og beboerdemokratiet er i fokus

  • En løn, der tilgodeser de stillede krav samt mulighed for individuelt tilvalg af behandlingsforsikring m.v.

  • En række personalegoder i form af Healthcare-ordning med fast tilknyttede behandlere, fritids- og sportsklub, kunstforening og firmaaftale med fitnesscentre

Stillingen indebærer desuden deltagelse i en række aftenmøder.

Vil du høre, hvordan det er at arbejde som driftschef i branchen – set gennem medarbejdernes øjne? Klik her: https://bl.twentythree.com/arbejde-med-almene-boliger-niels

COLO A/S varetager rekrutteringsprocessen for fsb. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Pia Werther Jeppesen på + 45 28 56 65 00.

Om fsb

fsb er Københavns største almene boligorganisation med ca. 13.000 boliger – og mange flere på vej. Det er en åben og rummelig arbejdsplads, hvor forskelligheder og fællesksab vægtes højt. Derfor opfordres alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund. Af hensyn til en retfærdig proces beder vi dig undlade at vedhæfte billede i din ansøgning.

Log ind